“Star Wars”-spinoffs om Boba Fett og Obi-Wan Kenobi er droppet på ubestemt tid – men mange andre “Star Wars”-film er på vej, siger Lucasfilm.

I går kom det frem, at Lucasfilm i kølvandet på fiaskoen med “Solo” har trykket på pauseknappen for lignende “Star Wars Story”-projekter.

Det forlød i stedet, at fokus udelukkende ville være på “Episode IX”, Rian Johnsons nye trilogi samt “Game of Thrones”-skaberne David Benioff og D.B. Weiss’ “Star Wars”-film.

Den udlægning afvises ikke, men den er ikke helt præcis, udtaler Lucasfilm nu til det Disney-ejede ABC.

Således arbejder Lucasfilm ikke kun på ovennævnte tre projekter, men derudover en række andre “Star Wars”-film.

Lucasfilm bekræfter altså tilsyneladende indirekte, at der ikke aktuelt arbejdes videre på flere “A Star Wars Story”-spinoffs, der netop har givet et stort underskud med “Solo”.

Hvad de øvrige “Star Wars”-film er for projekter, vides endnu ikke.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: