Iron Man” var tilbage i 2008 med til for alvor at cementere Robert Downey Jr.’s comeback i Hollywood, hvor skuespilleren virkede, som var han skabt til rollen som den sarkastiske Tony Stark. Nu melder Marvel dog ud, at en anden sagtens kunne overtage rollen.

Se også: ”Iron Man 3″ vil ikke være to jerndragter, der kæmper mod hinanden.

Ifølge Marvel Studios’ præsident, Kevin Feige, så ville rollen som Iron Man uden problemer kunne blive tildelt en ny skuespiller, når Downey Jr. ikke længere skulle have lyst til at spille den, ligesom vi kender det fra James Bond, hvor Agent 007 er blevet portrætteret af en lang række skuespillere gennem tiden.

Marvel har da også indtil videre haft stor succes med denne strategi, hvor både James Rhodes/War Machine blev skiftet ud fra “Iron Man”, hvor Terrence Howard spillede rollen, til “Iron Man 2”, hvor Don Cheadle overtog den, og det samme med Bruce Banner/Hulk, der blev skiftet ud fra “The Incredible Hulk”, hvor Edward Norton spillede rollen, til “The Avengers”, hvor Mark Ruffalo i stedet overtog – og det med stor kritisk succes.

Så er spørgsmålet bare, om den samme strategi ville kunne virke med Downey Jr., eller om det ikke ville give den rette stemning med en anden i rollen? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#11 Høegh 12 år siden

Men har Iron Man, i tegneserierne, nogensinde været en lige så stor smart-ass (skal ikke forstås negativt) som RDJ portrætterer ham i filmene?

I filmene er Iron Man/Tony Stark jo nærmest en krydsning mellem Spider-Man (den Spider-Man man kender fra tegneserierne, og ikke fra filmene) og Jack Sparrow.
Personligt husker jeg ham ikke sådan fra tegneserierne… (men han var så heller ikke den superhelt jeg fulgte mest da jeg var barn).

Så min pointe er;
Passer RDJ ikke bare godt til Iron Man-rollen fordi RDJ er en sjov skuespiller der er god til at spille hyper-excentrisk og rablende (som er den måde han er karakteriseret i filmenes manuskripter), og ikke så meget fordi han rent faktisk minder om Tony Stark fra tegneserierne?
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#12 Mister Marvel 12 år siden

ja, det ´´mindes ´´jeg at han var, i tegneserierne , især i civil war, hvor heltene kæmpede imod hinanden.....
„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#13 Slettet Bruger [614869990] 12 år siden

Jo jo, der er masser af tegneserier, hvor Tony Stark er vist præcis som i filmen, både ældre og nyere tegneserier, så den del rammer de rigtigt nok. Selvfølgelig findes der varianter, men det gør der jo altid i tegneserier, afhængigt af serien og hvem der fortolker historien.

Der er naturligvis også tegneserier hvor man ser helt andre sider af ham, men det er primært de historier, hvor han kæmper med sit alkoholproblem.

Som skrevet ovenfor - behold RDJ i den nuværende serie af Iron Man, han ejer rollen, men laver man en ny serie, der ikke har noget med den nuværende serie at gøre, kan man sikkert godt finde en anden, dog bliver det svært at fylde RDJ's sko.

Hvis det skal ske, bør de nok lægge nogle år imellem serierne. Folk tror jo fx. også at de to Hulk-film hænger sammen og den nye Spider-Man-serie løber nok ind i det samme problem.
Gravatar

#14 Høegh 12 år siden

utyske (13) skrev:
Jo jo, der er masser af tegneserier, hvor Tony Stark er vist præcis som i filmen, både ældre og nyere tegneserier, så den del rammer de rigtigt nok.


Aah ok. Så husker jeg helt forkert.
Husker ham faktisk som en ret seriøs karakter, i hvert fald sammenlignet med fx Spider-Man.

Har han ikke også ageret leder i flere superhelte-grupper i tegneserierne?
Her må man vel se nogle andre sider af ham end man ser i filmene - hvor han mere eller mindre er batshit crazy konstant?
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#15 Slettet Bruger [614869990] 12 år siden

#14 -

Der bestemt mere seriøse sider af ham, især efter han er stoppet med alkoholmisbruget, det kan være sådan noget du har læst. :)

Iron Man er ikke min stærkeste side, jeg er først for alvor begyndt at dykke mere ned i den figur efter filmene, men der findes en serie ved navn "Iron Man: Director of S.H.I.E.L.D.", der vist er 2-3 år gammel, som jeg har læst.

Så han kan bestemt være en ret seriøs figur og jeg har en fornemmelse af, at man har bygget op til hans misbrug igennem de to første film og det vil være et oplagt emne at tage fat på i tredje film.
Gravatar

#16 Batsy 12 år siden

Tror Robert har det sjovt med rollen, han ser jo ud til at have det sjovt ligesom Depp har i Pirates, og så er der jo masser penge i det!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#17 Høegh 12 år siden

utyske (15) skrev:
Der bestemt mere seriøse sider af ham, især efter han er stoppet med alkoholmisbruget, det kan være sådan noget du har læst. :)


Det er det helt sikkert så. Jeg har hovedsageligt oplevet ham som "gæst" i Spider-Man bladene. Og her har de fleste forfattere nok vurderet, at der ikke var brug for én til wisecracking helt.

Men tak for opklaringen.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#18 filmzkim 12 år siden

Jeg føler mig som den eneste, der synes at Mark Ruffalo var rimelig malplaceret som Bruce Banner. Dermed sagt ikke, at det er Ruffalos skyld, men figuren blev i hvert fald håndteret forkert. Edward Norton og Eric Bana ramte karakteren langt bedre.
Gravatar

#19 jenshansen1986 12 år siden

Downey jr. KAN IKKE ERSTATTES!!!
Gravatar

#20 X&O 12 år siden

Der er jo også mange der stadig mener at Sean Connery er den eneste rigtige James Bond. Det samme vil nok gøre sig gældende med Iron Man. Men helt ærligt, der er ikke meget kultur over filmmediet ovre i Hollywood.

Skriv ny kommentar: