Tilbage i 2006 fik Mel Gibsons ry og karriere et hak i tuden, da det kom frem, at han var blevet stoppet for spirituskørsel og i den forbindelse var kommet med en række antisemitiske udtalelser, deriblandt: ”Fucking jøder… jøderne er ansvarlige for alle verdens krige.”

Efterfølgende var han ude med de helt store undskylninger, og Hollywood tilgav ham.

Se også: Billeder af Mel Gibson, der leger med sin håndbæver.

Men nu er den gal igen. Ifølge Gibsons ekskæreste Oksana Grigorieva skulle Gibson have slået hende i ansigtet (og slået to af hendes tænder ud), og hun har også udtalt, at han ikke har betalt børnepenge for deres 7 måneder gamle barn. Og som om det ikke var nok, skulle der ifølge RadarOnline.com eksistere et bånd optaget af Grigorieva, hvor Gibson (igen) kommer med en række mindre flatterende udtalelser – bl.a.:

”Du ligner en liderlig gris, og hvis du bliver voldtaget af en gruppe niggere, er det din egen skyld.”

”Jeg kommer og brænder dit fucking hus ned… men først vil du sutte den af på mig.”

Med den seneste tirade fra den 54-årige skuespiller bliver der nu spekuleret i, at hans nye film, “The Beaver”, vil blive lagt på is af filmselskabet, indtil stormen har lagt sig. Desuden betragtes det som tvivlsomt, at han vil få held med at lave den annoncerede vikingefilm med Leonardo DiCaprio i den nærmeste fremtid.

Se også: Mel Gibsons vikingefilm bliver måske hans sidste som instruktør.



Vis kommentarer (57)
Gravatar

#51 BN 14 år siden

jessup (50) skrev:
#48 - vi er ikke unige men hendes adfærd retfærdiggøre ikke hans udfald.


Fuldstændig enig. Grove udtalelser af den findes der ikke nogen undskyldning for - kun en forklaring.

Vi mennesker kommer allesammen til kort engang imellem. ... Pyha, hvor er vi andre ukendte/ikke-berømte mennesker heldige, at vore vredesudbrud og andre tankeløse, tåbelige ting vi har sagt, ikke florerer på internettet og i andre medier!

jessup (50) skrev:
Jeg mener ikke som sådan at det skal have konsekvenser for hans karriere at han til tider er dybt usympatisk. Så trækker jeg gerne min dybt uinteressante profiti tilbage:)


;-)

jessup (50) skrev:
Selvfølgelig er hun passiv fordi det bliver optaget. Men den form for passivitet er jo også afsindig provokerende i "ikke optagede" samtaler - hun ved hvad der giver udslag i raseri.


Det har du ret i.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#52 BN 14 år siden

Claudius (49) skrev:
Klap nu lige hesten.

Nej, det ved vi intet om, men netop derfor er det også yderst spekulativt at skrive, som du gør her. Hvis jeg lige må eksemplificere ved at gå helt ud på det sarkastiske overdrev:

"Modtog Oksana penge fra sladderspalterne for at udstille Mel Gibson? Vi ved det ikke. Iscenesatte hun telefonsamtalen som en hævnakt, fordi Gibson har været kritisk overfor, hvordan hun behandlede deres datter? Vi ved det ikke. Bedrog hun Mel Gibson med andre mænd og arrangerede derefter en hævnakt, da han opdagede det og truede med at forlade hende uden en rød øre? Vi ved det ikke. Oksana har ikke besvaret disse spørgsmål, så hvordan kan vi være sikre på, at de er usande? Vi ved det ikke."

Vi kan allesammen insinuere lige, hvad vi har lyst til ved at formulere spørgsmål af typen "er du holdt op med at slå dine kone?"

Men det bliver vi jo ikke klogere af.


Jeg insinuerer ikke noget vedrørende Oksana. Jeg eksemplificerer bare.

Man kan bilde sig selv ind, at man nærmest ved alt om sagen på baggrund af dette uddrag af en telefonsamtale, men reelt ved ingen af os nok.

Nu er det Gibson der siger en masse grove ting på den tilgængelige optagelse. Beviser det, at det altid er HAM - og kun HAM - der har været grov i munden, når de har skændtes? Nej, det ved vi ganske enkelt ikke. Man kan ikke drage nogen sikker konklusion om noget som helst. Optagelsen har på mange mennesker samme virkning som insinuationer: Man udleder en hel masse, uden reelt at have belæg for det. Men det ER kun spekulationer.

For at sætte tingene i relief nævner jeg så nogle eksempler på "hvad nu hvis" i forbindelse med Oksana, og det jeg nævner, er naturligvis ren spekulation. Måske er hun selv lidt af heks, når bølgerne går højt; måske er hun jordens sødeste menneske - begge dele er spekulation og gætterier. Det eneste vi ved, er at et brud mellem to mennesker ofte (ikke altid) skyldes fejl på begge.

Det bedste alle andre mennesker kan gøre, når et ægtepar/kærestepar går fra hinanden, er at forholde sig absolut neutral. Og dette er stadig verdens bedste råd, uanset nok så meget medieopmærksomhed omkring forholdet/bruddet mellem to mennesker.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#53 filmz-Claudius 14 år siden

BN (52) skrev:
Nu er det Gibson der siger en masse grove ting på den tilgængelige optagelse. Beviser det, at det altid er HAM - og kun HAM - der har været grov i munden, når de har skændtes? Nej, det ved vi ganske enkelt ikke. Man kan ikke drage nogen sikker konklusion om noget som helst. Optagelsen har på mange mennesker samme virkning som insinuationer: Man udleder en hel masse, uden reelt at have belæg for det. Men det ER kun spekulationer.


Det har du selvfølgelig fuldstændig ret i. Pointen er bare, at det vi ved taler mod Mel Gibson, men ikke rigtigt mod hende. Andet ved vi ikke.

Selvfølgelig er der en årsag til Gibsons vrede, men om hun er årsagen til den, ved vi heller ikke. Vi har intet belæg for at antage, at hun er heks... eller engel. Vi har derimod et belæg for at få en lidet flatterende opfattelse af Mel Gibson, og jeg ser ingen grund til, at vi skal undskylde hans opførsel, bare fordi han er skuespiller.

Bevares, jeg har afgjort ikke i sinde at moralisere. Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal forlange af skuespillere, at de opfører sig som renskurede dydsmønstre og rollemodeller.

At Gibson opfører sig helt utåleligt i denne her sammenhæng ændrer jo intet på, om "Braveheart" eller "Mad Max" er gode film. Ganske som det ikke ændrede på mit syn på "The Dark Knight", at Christian Bale overfuste Shane Hurlbut under optagelserne til "Terminator: Salvation".

Det er vist mest i USA, de forventer, at skuespillere skal være rollemodeller og opføre sig "dydigt". Det ligger vist ikke rigtigt til den danske mentalitet. Jeg husker f.eks. ikke den store folkelige forargelse, da Robert Hansens kokainmisbrug kom frem. Det gav nogle store avisoverskrifter, gav ugebladene noget stof, og skaffede ham et lidt blakket ry. Men ellers var forargelsen vist til at tage at føle på, og han har jo også spillet Viktor igen siden (jeg fortrækker ikke at referere til "Anja og Viktor" som film i det omfang, det er muligt...).
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#54 BN 14 år siden

#53 - Claudius:

Jeg kan kun tilslutte mig hvert et ord af det, du her skriver. ;-)



http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#55 Patriarch 14 år siden

Nukleon (37) skrev:
Apocalypto forvikler Maya med Aztec, og gør dem til en flok dumme kannibaler der ikke ved hvad en solformørkelse er, hvad de gjorde og havde forudsagt hver eneste af indtil 2012.


Kilde?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#56 Patriarch 14 år siden

Nukleon... Kilde for din påstand i #37?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#57 astor 14 år siden

Om Gibson kommer med en ny film, foran eller bag kamera, så kommer jeg stadig med 99% sikkerhed til at se den. Hvorfor? Fordi det er Mel Gibson, og jeg kan li hans film
Sorry, Quaid. Your whole life is just a dream...

Skriv ny kommentar: