Michael Cera og Issa Rae er blandt de seneste tilføjelser til Warner Bros. og Greta Gerwigs kommende “Barbie”-film.

At Christopher Nolans kommende storfilm, “Oppenheimer”, er blandt næste års helt store ensemble-film er vist ingen overraskelse. At den kommende live-action “Barbie”-film også kan blande sig her, virker dog nærmest absurd, men det er nu engang virkelighed.

Med Margot Robbie om bord som titelkarakteren kan vi også se Ryan Gosling i rollen som Ken. Derudover har vi blandt andre “Death on the Nile”-stjernen Emma Mackey, “Shang-Chi”-superhelten Simu Liu, komedieikonet Will Ferrell og “SNL”-stjernen Kate McKinnon på rollelisten.

Nu kan People Magazine  så afsløre, at både “Superbad”-stjernen Michael Cera og “Insecure”-skaber Issa Rae har sluttet sig til det utrolige cast. Derudover kan Deadline afsløre, at også Kingsley Ben-Adir (“One night in Miami”), Rhea Perlman (“Cheers”), Oscar-vinder Emerald Fennell (“Promising Young Woman”), Ncuti Gatwa, Connor Swindells (“Sex Education”), Sharon Rooney (“Dumbo”), Scott Evans (“Before We Go”), Ana Cruz Kayne (“Little Women”), Ritu Arya (“The Umbrella Academy”) and Jamie Demetriou (“Fleabag”) er en del af “Barbie”-holdet.

Læs også: “Issa Rae slutter sig til ‘Spider-Man: Into the Spider-Verse 2′”

Den Oscar-nominerede Gerwig (“Lady Bird”) har skrevet filmen sammen med sin partner, den Oscar-nominerede “Marriage Story”-instruktør Noah Baumbach.

“Barbie” forventes at få premiere i løbet af næste år.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: