Skuespillerinden Milla Jovovich, der vender tilbage som den zombienedkæmpende Alice i den fjerde omgang “Resident Evil”, kunne for nylig fortælle lidt mere om den nye film, der bærer undertitlen “Afterlife” og instrueres af hendes forlovede Paul W.S. Anderson, som også instruerede den originale film.
”Jeg har hovedrollen igen,” beretter hun til gysersiden Bloody-Disgusting.com. ”Klonerne er der, og det bliver hårdt arbejde. Jeg kommer til at arbejde på det her hver dag i de næste fire måneder, og det bliver større end nogensinde. Det er superspændende.”
Uden at afsløre for meget af historien, som igen er skrevet af Anderson, forsøger hun at komme med flere detaljer om plottet.
”Lad os bare sige, at klonerne helt sikkert er med,” fortsætter Jovovich som hentydning til slutningen på forgængeren, “Resident Evil: Extinction”. ”Vi har flere Alicer, der sparker ret seriøs røv. Og den rigtige Alice kommer helt sikkert ud for nogle ret store ting… Det kommer så absolut til at være en Alice, der er anderledes, end hvad vi er vant til.”
Hun tilføjer, at Paul W.S. Anderson netop har indgået kontrakt med de folk, der har arbejdet på James Camerons “Avatar”, om at lave den nye “Resident Evil”-film i 3D.
”Vi bruger det bedste udstyr,” udtaler Jovovich. ”Alle vore storyboards er udarbejdet omkring, hvordan vi kan lave den bedst mulige 3D-effekt. Vi forsøger virkelig at bruge det medie fuldt ud.”
Anderson kunne i sidste måned udtale, at han betragtede “Resident Evil: Afterlife” som den første film i en ny trilogi over Capcoms populære horrorspilunivers. Filmen er sat til at udkomme i USA 17. september 2010.
#11 MOVIE1000 15 år siden
#12 thomasegebaek 15 år siden
#13 The Watcher 15 år siden
#14 powers 15 år siden
#15 Baby Strong 15 år siden
#16 Kaversmed 15 år siden
Hvad fabler du om? =D
Newt: It won't make any difference...
#17 filmz-gentlemanfinn 15 år siden
knægten er 16 år og har Saw IV på listen over sine favorit film, tror ikke du skal regne med meget af hvad han skriver giver mening :D
#18 filmz-loke76 15 år siden
Satme noget af et fald i kvali fra Luc Besson ----> Paul W S Bleh
#19 MOVIE1000 15 år siden
#20 filmz-gentlemanfinn 15 år siden
det forklarer da en masse om dit syn på film.