Fans af Mortal Kombat kan nu glæde sig over de første billeder fra den kommende efterfølger, hvor Karl Urban officielt træder ind i rollen som Johnny Cage.
Entertainment Weekly har delt eksklusive billeder, der også giver et første kig på Adeline Rudolph som Kitana og Martyn Ford som Outworlds tyranniske hersker Shao Kahn.
Efterfølgeren følger op på begivenhederne fra Mortal Kombat (2021), hvor Cole Young (Lewis Tan) satte kurs mod Hollywood for at rekruttere Johnny Cage til at hjælpe i kampen mod Outworld. I det kommende kapitel får vi endelig Cages introduktion, og ifølge Mortal Kombat-skaber Ed Boon bliver hans entre både “hilarious” og central for historien.
Ud over de nye ansigter vender flere af de originale skuespillere tilbage, herunder Hiroyuki Sanada som Scorpion, Mehcad Brooks som Jax og Jessica McNamee som Sonya Blade.
Filmen, instrueret af Simon McQuoid, får premiere i biograferne den 24. oktober 2024.