Sidste år kunne Christopher Lambert fortælle, at han ville vende tilbage i den tredje film baseret på det populære videospil “Mortal Kombat”. Der har længe været stille omkring projektet, men nu udtaler Lambert på sin officielle hjemmeside, at han atter påtager sig rollen som Lord Rayden – en rolle, der i den anden film, “Annihilation”, blev overtaget af James Remar.

Desuden kan han fortælle, at han også gentager sin rolle som den udødelige Connor MacLeod i “Highlander: The Source”.

Ydermere vil Linden Ashby også være at finde i filmen, hvor han gentager sin rolle som kæmperen Johnny Cage – en karakter, der tilsyneladende døde i “Mortal Kombat: Annihilation”. Ashby siger til TV Guide, at filmen påbegyndes her til sommer.

Rygtet vil vide, at det er Roger Christian (“Battlefield Earth”) der skal stå bag kameraet når “Mortal Kombat 3” går i gang.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#31 davenport 20 år siden

#30 -
fedt tag... :)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: