NASA har udsendt en liste over de Hollywood-film, som rumfartsorganisationen betragter som de mest fejlfyldte, når det gælder videnskabelig realisme.
Blandt filmene på listen finder man bl.a. “Armageddon”, hvor en asteroide på størrelse med Texas uskadeliggøres af en flok borebisser, “Volcano”, hvor en vulkan pludselig dukker op af jorden i Los Angeles, og “The 6th Day”, hvor Arnold Schwarzeneggers figur – og hans tykke østrigske accent – klones inden for blot få timer.
Men ifølge Donald Yeomans, der er chef for NASA’s Near-Earth Asteroid Rendezvous-mission, som forsker i asteroide-trusler mod Jorden, tager Roland Emmerichs “2012” prisen som den videnskabeligt mest latterlige katastrofefilm.
Se også: Katastrofefilmen “2012” skaber panikstemning – men NASA maner til ro.
Udover at påpege, at filmens katastrofedato tager udgangspunkt i en gammel indianer-profeti, kritiserer Yeomans også filmens forklaring om, at neutrino-partikler fra solen er skyld i overophedningen af Jordens kerne – hvilket resulterer i alt fra jordskælv og tsunamier til dårlige one-liners fra Zlatko Buric. Ifølge NASA er neutrinoer neutrale partikler, der ikke interagerer med fysiske stoffer.
I tilfælde af at man var i tvivl, slår Yeomans desuden fast, at hastigheden, hvormed Jorden ophedes, er ”absurd”.
NASA har dog også pæne ord at sige om et par film, deriblandt “Blade Runner”, som giver et realistisk billede af en verden, som nu kun er otte år ude i fremtiden, og “Gattaca”, hvor en genetisk underlegen mand påtager sig identiteten af en overlegen mand for at forfølge sin drøm om rumrejser.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “2012”.
#11 Riqon 13 år siden
#12 Collateral 13 år siden
#13 Kiksmann 13 år siden
Er det ikke det at filmene er urealistiske som er det fede ved dem? Eller har jeg misforstået noget.
#14 blaznee 13 år siden
Pæææænt sejt bor nok lige :)
#15 Agenten 13 år siden
#16 stoffer 13 år siden
#13 - Det er vel et smagsspørsgmål. Jeg kan godt lide at katastrofefilm er så realistiske så muligt. Hvis forskellige forhold i en film forklares skal det være en realistisk forklaring ellers skal man lade helt være. Tag Cloverfield f.eks. Den er ikke synderlig realistisk, men netop fordi vi ikke spises af med en eller anden søgt forklaring, virker det (for mig i hvert fald) en smule mere troværdigt.
#17 Skeloboy 13 år siden
Har ikke set 2012, The Core eller The 6th Day...eller Gattaca. Generelt er katastrofefilm aldrig gode. Armageddon synes jeg er ganske fed indtil de tager af sted. Day After Tomorrow er dæleme også ringe
#18 Notional 13 år siden
2012 var generelt bare en skodfilm. Man håber jo næsten hovedpersonen dør til sidst.
#19 stoffer 13 år siden
#20 filmz-loke76 13 år siden
Præcis.
Tror aldrig NASA folkene har set nogen Asylum films.