Netflix har givet grønt lys til et remake af Stephen Kings ikoniske horrorroman Cujo.

Ifølge The Hollywood Reporter vil Roy Lee producere genindspilningen af den grufulde fortælling om en mor og hendes søn, der bliver fanget i deres bil af en rabiessmittet Sankt Bernhardshund.

Romanen blev første gang udgivet i 1981 og blev allerede i 1983 filmatiseret med Dee Wallace og Danny Pintauro i hovedrollerne. Historien følger hunden Cujo, der starter som en kærlig familiehund, men efter et bid fra en flagermus forvandles til en dødbringende trussel.

Cujo er blot én af mange Stephen King-historier, der er blevet omsat til film og tv-serier, heriblandt The Shining, The Shawshank Redemption og It. Senest har Mike Flanagan arbejdet på filmatiseringer af Doctor Sleep og Gerald’s Game, mens Lionsgate planlægger en filmudgave af Kings dystopiske roman The Long Walk.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: