Streaming-giganten Netflix tester nye abonnements-former, hvilket kan føre til forringelser.

Netflix har indført et nyt abonnement. Før kunne du vælge imellem Basis (79 kr.), Standard (99 kr.) og Premium (129 kr.), men nu indføres et fjerde, Ultra (181 kr.).

Priserne ligger tilsyneladende fast, men indholdet af pakkerne kan endnu variere:

”Vi tester hele tiden nye ting hos Netflix… I dette tilfælde tester vi forskellige prisniveauer for bedre at forstå, hvordan forbrugerne værdisætter Netflix,” siger en talsperson hos Netflix til CNET.

I Italien tester Netflix forringelser. Her ændres et Standard-abonnement til, at man kun kan se Netflix på én enhed frem for to som i dag. På samme måde går Premium fra fire til kun to enheder, hvor fire enheder kun findes med det nye Ultra-abonnement.

Netflix nye priser abonnementer / Filmz.dk

Men man tester også det nye abonnement i Danmark, hvor eneste forskel er, at Ultra-abonnementet er det eneste med muligheden for HDR.

Netflix nye priser abonnementer / Filmz.dk

Aktuelt er der dog tale om en testfase for udvalgte brugere i udvalgte lande, hvor Netflix endnu ikke har lagt sig fast på de nye abonnementer, der formentlig bliver udrullet til 1. august.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Mejse 6 år siden

#19 den pris du sagde var ikke rigtig, for du sagde det var hvad det kostede hvis man ville se Antman i IMAX 3D det er det ikke, man kan få billetter billigere, at det er prisen for dig fordi du vil have luksus sæder, ændre altså ikke at det ikke er prisen man SKAL betale.

du har virkelig svært ved at se ud over din egen næse :)

Skriv ny kommentar: