Filmproducenten Ronnie Fridthjof udtalte for nylig, at han vil jagte de netpirater, der downloader hans film ulovligt. Det skabte en del debat – ikke mindst i Filmz’ forum med indtil videre 74 brugerindlæg.
Politiken.dk har nu mødt en af de personer, som producenten gerne vil have fingre i. Filmpiraten, der omtales Morten, siger, at han på sin harddisk har over 800 film og tv-serier liggende – downloadet kvit og frit.
Og Morten er ikke alene. Over 25 % af danskerne mellem 18 og 29 år indrømmer, at de har set film eller lyttet til musik på nettet, som de godt vidste var piratkopier.
Morten mener, at filmselskaberne bør sænke priserne gevaldigt og lave filmtjenester i stil med Spotify, hvor man får adgang til det hele for et fast beløb om måneden. Samtidig forsvarer han sin piratkopiering med, at filmindustrien lokker folk til at bruge penge på bras.
I stedet mener han, at man burde indføre et system, hvor man betaler efter, hvor god, man synes, en film er. Hvis Morten synes rigtig godt om en film, går han således ned og køber den på dvd, fordi han gerne vil støtte kunstneren.
Han erkender dog, at det sjældent sker. ”Det er absolut undtagelsen. Jeg er meget kritisk,” siger han med et smil.
Synes du også, at man kun skal betale for de film, man synes godt om? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#41 Shadow_Dude 12 år siden
Dude chill out.. Det var bare en harmløs joke.. Muligvis ikke en særlig god en af slagsen men du er bare ekstremt aggressiv i denne her debat så tænkte bare at lidt humor måske var måden at køle dig ned på.. Jeg tog vidst fejl..
#42 Asger 12 år siden
Selvfølgelig har man ret til at forsøge at sælge sit produkt, men der er jo ingen garantier for nogen fortjeneste. Som jeg forstod dit første indlæg, skulle man kunne sikres et vidst beløb, selv når man havde lavet en dårlig film (i dette tilfælde ved at "narre" folk til at se dårlige film i biografen).
Når du siger "en endnu større risiko" og "de ikke får noget som helst tilbage", lyder det som om filmindustrien allerede er død, selvom intet sådan set tyder på at det skulle være tilfældet - eller at det skulle være snart forekommende. Jeg tror altid produktion og distribution af kunst vil overleve, men ligesom alt andet må det tilpasse sig udviklingen. At blive kunstner har aldrig været nogen sikker levevej, men det kan så også skyldes, at urimeligt mange af pengene ender de hos distributører og andre mellemmænd. Her må jeg så indrømme, at jeg mangler indsigt.
#43 Richard Burton 12 år siden
Så du afskriver altså et personligt ansvar for at finde frem til, at en given vare har en kvalitet man vil betale for? Man kan blot spille idiot og sige "ih den film var dårlig" og så siger udbyderen af varen:
"Jamen selvfølgelig hr. og hav en rigtig god dag. Kom snart igen og forbrug vores varer 100% og så håber jeg, de bedre kan lide den næste vare".
Ja for dælen da! Der var fremtidens forretningsstruktur!!!
I den forbindelse kunne man måske vende den om og sige, at hvis folk går ind og ser De Tre Musketerer, så er det den perfekte Kirsten Giftekniv historie. Man finder det rigtige publikum til den rigtige film.
Jeg må tilstå, at med de argumenter eller mangel på samme, som kommer på bordet i denne sag, som jeg umuligt kan tage seriøst, så er det ikke lige til højrebenet at finde ud af, hvornår noget så menes i sjov.
#44 Shadow_Dude 12 år siden
Fair nok :)
#45 the_paki_don 12 år siden
Hvorfor er det ikke "meningen"? Hvis forbrugerne bliver ved med at snyde produktskaberne, skal produktskaberne blive ved med at blive taget ved næsen?
Og nu bare generelt:
Jeg synes helt klart, at det er blevet mere besværligt f.eks. at spille spil med alle firmaerne, der påklistrer en kode, så man kan spille online med spillet, men forstår nødvendigheden af det.
Hvis alle piratkopister holdt op med at piratkopiere, så ville der ikke være brug for de koder der. Jeg ved dog også godt, at det er med til at dæmme op for brugtsalget også, men det er sgu sjældent, at der sker aktioner. Alt i verden er reaktioner.
Spørgsmålet er: Hvem startede det?
Blev filmene for dyre; blev forbrugeren for grådig; var biografen fyldt med for mange nedern mennesker; blev digitaliseringen af landets biografer håndteret på en forkert måde, så forbrugerne stod med regningen; er huslejen for høj for biografer; får ansatte for mange penge; får folk, der arbejder på filmene for mange penge; er forbrugerne amoralske numsehoveder?
Jeg kan ikke svare på det. Jeg ved bare, at jeg er min egen moralske vogter og min holdning om mig selv betyder mest. Jeg ved så også, at det er den generelle tankegang hos alle andre mennesker, som ikke er så gode til at købe tingene lovligt som mig, som har den samme rene samvittighed som mig. Jeg synes så, at det er mærkeligt, men det synes piratkopisten ikke, for de har masser af undskyldninger til at undvige sandheden om deres begyndende moralske forfald.
Hvis man kunne downloade filmskabernes penge lige så smertefrit, ville man så også gøre det? "Hey, jeg så en lortefilm fra deres produktionsselskab, så jeg tager sgu lige... 2000 kr., for det synes jeg, at min tid er værd."
#46 MMB 12 år siden
Fordi det ikke kan være rigtigt, at jeg skal sidde og skrive koder ned, når jeg skal se en film eller et afsnit af en tv-serie. Og som jeg også har skrevet, så er sådanne koder lette at omgås.
#47 Lost 12 år siden
Men lad dem bare prøve at modarbejde udviklingen et par år endnu, det er kun ris til egen røv!
#48 Kruse 12 år siden
Nej, filmindustrien er heldigvis ikke død, men hvis man går over til at så uholdbart og risikofyldt system, som netpiraten i nyheden foreslår, så er det der vi er på vej hen. Først vil de originale projekter dø(da ingen producenter tør tage risikoen), og når folk så bliver træt af at se det samme igen og igen, så vil de film også langsomt lide døden.
#49 Batsy 12 år siden
DU ved vidst ikke hvad en troll er gør du? Andre deler sin menning ikke andet. Det gør ham bestemt ikke til en troll, bare en mand der gerne vil diskutere om det i orden med pirati eller ej. Jeg er så med ham i denne diskussion.
#50 MMB 12 år siden
http://1.bp.blogspot.com/-9KwYaTGeF_E/Teoup6kk-LI/...