Tilbage i december måned var den danske instruktør Nicolas Winding Refn i afsluttende forhandlinger om at instruere den kommende filmatisering af 80’er-serien “The Equalizer”.

Se også: Nicolas Winding Refn instruerer “The Equalizer” med Denzel Washington.

Det er dog nu kommet frem, at lige inden Sony Pictures og Refn skulle skrive under på samarbejdet, bakkede “Drive”-instruktøren ud af projektet af ukendte årsager. Filmstudiet er dog stadig fastsat på at udvikle filmen, og de er nu begyndt at gå på udkig efter en ny instruktør.

Denzel Washington er udset til at have hovedrollen som Robert McCall, en pensioneret efterretningsagent der hjælper truede klienter med at løse deres problemer. Sony håber stadig, at optagelserne kan påbegyndes til foråret, og at filmen kan få premiere omtrent et år senere.

“The Equalizer” skrives af Richard Wenk, der tidligere har stået bag actionfilmene “16 Blocks”, “The Mechanic” og senest “The Expendables 2”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 SublimeKen 11 år siden

Surt :-(
Gravatar

#2 cunninglinguist 11 år siden

tak, så skal han bare stoppe helt med at lave film.
Gravatar

#3 Riqon 11 år siden

Håber ikke Refn er ved at miste sit drive.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#4 HonoDelLoce 11 år siden

Riqon (3) skrev:
Håber ikke Refn er ved at miste sit drive.


Hellere det, end at han pusher dårlige film..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: