Den seneste korte forsmag på Marvels næste storfilm, giver en større forståelse af filmens skurk, Taskmaster. 

“Black Widow” er lige rundt om hjørnet, og det betyder, at marketingkampagnen er i slutspurten.

Efter at have været udskudt med over et år, kan vi endelig se frem til at se Scarlett Johansson tilbage i rollen som den titulære superhelt.

Den nye film finder sted mellem handlingerne af “Captain America: Civil War” og “Avengers: Infinity War”. Johanssons Natasha Romanoff er nødt til at konfrontere sin fortid som spion i Black Widow-programmet, efter hun bliver målet for en utrættelig forfølger.

Denne forfølger er den mystiske Taskmaster, som den nye trailer dog løfter en smule af sløret for.

Læs også: “‘Black Widow’-skurk kan kæmpe som disse 4 Avengers-helte”

Scarlett Johansson finder i Black Widows første solofilm tilbage til sin ‘familie’ af superagenter. Familien bliver spillet af Florence Pugh, David Harbour og Rachel Weisz, der alle får debut i Marvels gigantiske superhelteunivers.

Filmen instrueres af Cate Shortland, mens den er skrevet af Eric Pearson med udgangspunkt i en historie af “WandaVision”-forfatter Jac Schaeffer og “The Disappearance of Eleanor Rigby”-instruktør Ned Benson.

“Black Widow” får premiere på Disney+ og i enkelte danske biografer den 9. juli.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: