Som erstatning for Mikkel Munch-Fals, der stoppede som anmelder på DR 2 Premiere for at lave sine egne film, har DR 2 valgt en roterende flok folk fra filmbranchen, der hver uge får til opgave at anmelde deres kollegaers film. Det skriver Politiken.dk.

Første anmelder, når Premiere åbner op for en ny sæson på mandag, bliver instruktøren Christoffer Boe (“Offscreen”), som skal vurdere ugens film og uddele stjerner.

I de efterfølgende uger vil man kunne se folk som Wikke & Rasmussen, instruktørerne Lotte Svendsen, Lone Scherfig og Søren Fauli, produceren Regner Grasten samt skuespillerne Tomas Villum Jensen, Nicolas Bro og Sofie Lassen-Kahlke agere anmeldere.

Til spørgsmålet, om man ikke er bange for, at noget af skarpheden går fløjten, når anmelderne skal anmelde film, som deres kolleger har part i, svarer programredaktør på DR 2 Peter Gren Larsen ifølge Politiken.dk:

”Det bliver et kardinalpunkt. Men vi håber på, at de går til biddet. Og at det i hvert fald bliver synligt, hvis ikke de gør det.”

Se også: Mikkel Munch-Fals forlader DR2 Premiere.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#31 Tommy Kristensen 15 år siden

#28: Jeg synes at problemet er, at der ikke vil være en konsekvent linje i programmet. Uden en fast anmelder, er det svært at sige om man er enig eller ej....

Det er jeg ikke helt enig i. Da filmmagasiner og anmeldere gerne skulle være på forkant, så vil de oftest have set filmen før dig - og du kan derfor ikke være enig med dem - da du typisk ikke vil have set filmen. Du vil selvfølgelig kunne læne dig op af en given anmelder - og i retrospekt sige at du var "Enig - og bruge det som guide til hvad der "eventuelt" kunne være godt. Så længe argumenterne er i orden så kan jeg ikke se hvorfor det skulle svære at forholde sig til end så meget andet.

Et godt eksempel på at det virker med en panel-lign. konstellation er DR2s Smagsdommerne. Her er det netop befriende, at man har bevæget sig væk fra den klassiske måde at vurdere tingene på - og i stedet får langt flere inputs og argumenter for hvorfor det er skidt eller godt.

...og så bliver programmet bare en form for underholdning i stedet for kulturoplysning

Er der nogensinde nogen der har set Premiere i forventning om at der var mere fokus på underholdning frem for kulturoplysning? Så er man vist gået glip af hele første sæson :)
Gravatar

#32 frahm-2 15 år siden

#31
Indrømmet, at der er en stor grad af underholdning i premiere, men jeg så det nu mest for at se anmeldelserne og det synes jeg nu var rimeligt oplysende, selvom det selvfølgelig aldrig nåede Ole Michelsen højder.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#33 Tommy Kristensen 15 år siden

Jeg mente selvfølgelig...

Er der nogensinde nogen der har set Premiere i forventning om at der var mere fokus på kulturoplysning frem for underholdningen? Så er man vist gået glip af hele første sæson :)

og ikke omvendt som først skrevet i #31 :)
Gravatar

#34 Petrescu 15 år siden

Tommy Kristensen (25) skrev:
#23: Okay, så hvis Fauli eller Grasten siger, at de synes alle skulle tage ind og se enten Holmes, An Unlikely Weapon, Lovely Bones eller en anden film som de bare synes leverer varen - så vil du vælge at være så snæversynet ikke at se filmen - bare fordi at du ikke kan li' dem. jo jo - danskheden længe leve...


Det var i sjov, at deres anmeldelser ville fungere som omvendt psykologi på mig. Men der ér i høj grad noget sandhed i joken: De omtalte mennesker, specielt de med en kreativ indflydelse på den endelige film, er ikke nogen jeg kan tage som saglig indtægt i forhold til at anmelde film: De er villige til at servere l*rt og kalde det kaviar og prostituere sig selv i så uanstændig grad at selv Jenna Jameson ville få røde ører.
Gravatar

#35 Riqon 15 år siden

hedegaard74 (6) skrev:
Håber ikke det bliver rygklapperi! Fy da føj...
Men hvis anmelderne var tro mod dem selv og filmene, gad jeg da feks godt se Bornedal anmelde en Trier film eller vice versa...


Tja, angående vice versa, så ville den største udfordring nok være at få Lars von Trier til at se en film, han ikke selv havde lavet. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#36 Highland Park 15 år siden

#35: Hvorfor dog det?
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#37 Tommy Kristensen 15 år siden

#34: De omtalte mennesker, specielt de med en kreativ indflydelse på den endelige film, er ikke nogen jeg kan tage som saglig indtægt i forhold til at anmelde film: De er villige til at servere l*rt og kalde det kaviar og prostituere sig selv i så uanstændig grad at selv Jenna Jameson ville få røde ører.

Det kommer jo i den grad an på hvordan man ser på det. Hvis du vil have en fuldstændig konservativt og "gammeldags" måde at få dine anmeldelser - så er der jo rig mulighed for at finde det alskens andre steder. Det interessante ved det her koncept, er en række mennesker, der hver især har ganske forskellige måder at anskue et værk på, og ikke mindste har ret forskellige tilgange til både filmene men også hele industrien. Det værende den finansielle værdi, skuespillet, indehold, manus mm. De kan give et indblik, og måske fremhæve noget, som en anmelder ikke vil kunne give - fordi han simpelthen ikke er kompetent nok til det.

Tag f.eks Regner Grasten. Jeg bryder mig bestemt ikke om hans film, og har ved utallige lejligheder ytret nogenlunde samme holdning som dig :) Men man må give manden et - han har flair for at skabe publikumsuccesser, og så kan det være nok så idiotiske film. Men han betaler selv, penge vælter ind og det samme gør folk i biograferne. Jeg forstår det ikke - og derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre lidt om hvad han ser på. Hvad han mener en film skal indeholde før den er en succes - både filmisk såvel som økonomisk.
Gravatar

#38 jesperhp 15 år siden

Nu var jeg helt tosset med Munch Fals som vært, så jeg havde helst set, at han bare havde fortsat det. Jeg tror at programmet vil blive forringet på den her måde, men det bliver da vildt spændende at se de forskellige, og hvert program vil blive anderledes. Glæder mig.
Gravatar

#39 Riqon 15 år siden

#36 - Fordi han ikke synes, andres film er værd at se.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#40 Highland Park 15 år siden

#39: Hvilket naturligvis er årsagen til, at han f.eks. så en masse gyserfilm, inden han lavede "Antichrist".
Hvor har du det fra?
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: