Som erstatning for Mikkel Munch-Fals, der stoppede som anmelder på DR 2 Premiere for at lave sine egne film, har DR 2 valgt en roterende flok folk fra filmbranchen, der hver uge får til opgave at anmelde deres kollegaers film. Det skriver Politiken.dk.

Første anmelder, når Premiere åbner op for en ny sæson på mandag, bliver instruktøren Christoffer Boe (“Offscreen”), som skal vurdere ugens film og uddele stjerner.

I de efterfølgende uger vil man kunne se folk som Wikke & Rasmussen, instruktørerne Lotte Svendsen, Lone Scherfig og Søren Fauli, produceren Regner Grasten samt skuespillerne Tomas Villum Jensen, Nicolas Bro og Sofie Lassen-Kahlke agere anmeldere.

Til spørgsmålet, om man ikke er bange for, at noget af skarpheden går fløjten, når anmelderne skal anmelde film, som deres kolleger har part i, svarer programredaktør på DR 2 Peter Gren Larsen ifølge Politiken.dk:

”Det bliver et kardinalpunkt. Men vi håber på, at de går til biddet. Og at det i hvert fald bliver synligt, hvis ikke de gør det.”

Se også: Mikkel Munch-Fals forlader DR2 Premiere.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#51 sluppermand 15 år siden

RasmusFL (50) skrev:
#48: Jeg så det ja, og var ikke synderligt begejstret. Særligt hans nedrakning af James Cameron virkede unødvendig og lignede blot et led i Boes forsøg på at slå en streg under, at han altså ER en stor dreng med egne egenrådige meninger (uha da).

Desuden var han i mine øjne også ofte al for tæt på at falde over sine egne krumbøjede ord- og sætningskonstruktioner.

Og til klippet fra 'Possession': Hvorfor fanden ikke vælge en scene, der kan stå på egne ben, frem for én, der tydeligvis skal forstås i kontekst med det resterende værk!? Det var for langt ude.


Helt enig. Det var alt for amatøragtigt og det var åbenlyst at han dækkede over sin usikkerhed, ved at fyre en masse prætentiøst mumbo jumbo af. De interviews han havde med fungerede slet ikke og var mere forvirrende end interessante. Derudover var hans anmeldelser tomme og intetsigende.
I don't love you, but you are the only women for whom I have no contempt.
Gravatar

#52 Antlion 15 år siden

For ikke at tale om den malplacerede kritik af Dietrich Lohmann (fotografen bag Fassbinders, "Liebe ist kälter als der Tod"): Én analfabetiker, som ikke er i stand til panorere et kamera. Dette beviser bare, at Boe ikke selv har set filmen, men blot kommenteret dens famøse kontrovers om brug af kameraet.

En sådan selvfedhed hører ikke hjemme i et anmelder-program, måske blandt kunstnere, men ikke i et anmelder-program!
Gravatar

#53 Tommy Kristensen 15 år siden

Er overrasket over at folk stadig anser det som værende et klassisk anmelderprogram - og ikke mindst at man forsat ser det efter at blive skuffet afsnit efter afsnit :)

Skriv ny kommentar: