Efter at den første version af plakaten til “Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende 3D” først blev udsendt i sidste uge og derefter trukket tilbage af Lucasfilm, er den endelige version nu klar (i hvert fald indtil Lucas ombestemmer sig og udsender 4 nye versioner af samme plakat…).
Se plakaten her.
Hvis man ikke nåede at se den første version af plakaten, er man dog ikke gået glip af det store. Her på redaktionen kan vi konstatere, at der blot er rettet lidt på skriftstørrelsen og tilføjet lidt skygge hist og her. Og så er plakaten blevet gjort en anelse mørkere.
Den første af de nye “Star Wars”-film vender tilbage til biograferne i 3D til februar og fortæller den nu velkendte historie om Jedi-ridderen Qui-Gon Jinn og hans lærling, Obi-Wan Kenobi, der må drage afsted til Naboo for at advare Dronningen om de galaktiske farer, som lurer forude.
Læs også Filmz-artiklen: George Lucas – Manden, man elsker at hade.
Selvom filmen af mange regnes for et af de svageste led i “Star Wars”-serien (hvem sagde Jar Jar Binks?), gav Filmz’ anmelder Søren Ildved den 4 stjerner, da han anmeldte dvd-udgivelsen i 2004.
Det forventes, at traileren til “Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende 3D” vil være klar i slutningen af oktober. Filmen indtager biograferne 9. februar 2012.
#71 ego fantastic 13 år siden
Ligner noget fra et begynderkursus i photoshop!!!
Seriøst, hvorfor holder de ikke stilen fra de gamle, det er så meget flottere og har 10 gange mere stil og personlighed end et par fritlagte billeder!!!
Selv den oprindelige phantom menace plakat var federe
http://collider.com/wp-content/uploads/star-wars-t...
Intet slår dog de originale:
http://www.cinemasterpieces.com/starwarscpgproof.j...
#72 Jack Slater 13 år siden
Jeg har ikke noget imod 3D-film, men det her genudgivelses-fænomen bryder jeg mig ikke om, jeg skal f.eks. aldrig se Løvernes Konge i 3D.