Weinstein Co. har udsendt en række nye promo-billeder fra “Inglourious Basterds”, Quentin Tarantinos ventede fortolkning af Enzo G. Castellaris krigsfilm, “The Inglorius Bastards” fra 1978. De nye billeder kan ses i galleriet her.

På rollelisten til filmen finder man bl.a. Brad Pitt, Diane Kruger, Christoph Waltz, Eli Roth, Daniel Brühl, Til Schweiger, Gedeon Burkhard og Melanie Laurent.

“Inglourious Basterds” begynder i det tysk-besatte Frankrig, hvor Shosanna Dreyfus (Laurent) overværer henrettelsen af sin familie. Shosanna når heldigvis at undslippe nazisterne og flytter til Paris, hvor hun bliver operatør og ejer af en biograf.

Andre steder i Europa organiserer løjtnant Aldo Raine (Pitt) en gruppe jødiske soldater til at engagere sig i målrettede gengældelsesoperationer, og snart støder hans gruppe og Shosanna på hinanden.

“Inglourious Basterds” er desuden blevet udvalgt til at deltage i kampen om de Gyldne Palmer ved dette års Cannes-festival, der løber af stabelen 13. – 24. maj.

Filmen kan ses i danske biografer fra 28. august.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Dragon_Claw 15 år siden

Er der ikke for meget glamour over disse nye billeder?
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#2 Christian Voldborg 15 år siden

Bliver spændende at se, hvad Tarantino kan få ud af ham Pitt. Havde nu selv set ham arbejde med en hvis Sir Bale i denne film.
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...

Skriv ny kommentar: