“There Will Be Blood”-instruktør Paul Thomas Anderson har givet sit besyv med i snakken om superheltefilm, og det er et forfriskende perspektiv.

Masser af Hollywood-instruktører — heriblandt legender såsom Martin Scorsese, Francis Ford Coppola og Ridley Scott — har kritiseret Marvel-, DC- og superheltefranchises i stor stil. Det er ikke ofte, vi hører positive kommentarer om genren fra instruktører af dramafilm.

De findes dog derude, og senest har den fantastiske Paul Thomas Anderson givet sin mening om superheltefilm til The New Yorker i et interview angående hans kommende film “Licorice Pizza”. Hvor han ikke nødvendigvis er den største Marvel-fan på Jorden, afskriver han bestemt ikke genren og giver i stedet en forfriskende vinkel på samtalen om superhelte.

Læs også: Paul Thomas Anderson tager os med tilbage til 70’erne i første ‘Licorice Pizza’-trailer

“[…] Det virker som om, der er noget af en optagethed med superheltefilm. Jeg kan godt lide dem. Det lader til at være noget, der er populært nu om dage, at undre sig over, om de har ødelagt film og alt sådan noget. Sådan har jeg det bare ikke. Jeg mener, vi er alle nervøse over, at folk vender tilbage til biograferne, men ved du, hvad der får dem tilbage til biograferne? ‘Spider-Man.’ Så lad os glæde os over det.”

At superheltefilm får seere i sæderne er der ingen tvivl om — selv under pandemien —, og ganske ligesom mange biografgængere og superheltefans er Anderson tilsyneladende glad for, at den slags film er med til at holde liv i biografforretningen. I hvert fald byder han på et friskt perspektiv, der forhåbentlig kan bidrage til debatten om superheltefilm blandt instruktører.

Andersons “Licorice Pizza” får premiere den 17. marts 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: