En af USA’s mest hæderkronede skuespillere, 46-årige Philip Seymour Hoffman, blev i morges fundet død i en lejlighed i New York. Det lokale politi rapporterer, at Hoffmans død formentlig skyldes en overdosis, og at han blev fundet med en hypodermisk nål i armen.

Hoffman har to gange tidligere været i behandling for stofmisbrug – senest i 2012. Skuespilleren efterlader sig tre børn, som han fik med sin mangeårige kæreste, Mimi O’Donnell.

Både inden for filmverdenen og på de skrå brædder var Hoffman meget aktiv. Før sit Hollywood-gennembrud fik han sin tv-debut i et afsnit af tv-serien “I lovens navn” tilbage i 1991. Senere fik han mindre roller i bl.a. “En duft af kvinde” og “Twister”, mens han for alvor gjorde sig bemærket i Paul Thomas Andersons “Boogie Nights”, hvor han spillede en lydmand, der arbejder på pornofilm.

Hoffman brillerede også i fire af Andersons andre film: “Sydney”, “Magnolia”, “Punch-Drunk Love” og “The Master”. Hoffman blev Oscar-nomineret for sin præstation i “The Master”, hvilket var hans fjerde Oscar-nominering. Hoffman tog statuetten med hjem i 2006 som belønning for sin pragtfulde indsats i det autentiske drama “Capote”.

Hoffman har også gjort sig bemærket i flere succesrige mainstreamfilm – han havde skurkerollen i “Mission: Impossible III” og for nylig spillede han Plutarch Heavensbee i “The Hunger Games: Catching Fire”. Hoffman skulle gentage rollen i de to sidste “The Hunger Games”-film, som er ved at blive optaget, men det vides selvsagt ikke endnu, hvordan Hoffmans død kommer til at påvirke produktionerne.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (52)
Gravatar

#11 Kruse 10 år siden

Ufatteligt trist. En fantastisk skuespiller, der er død alt alt alt for tidligt :(
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#12 Giraffen 10 år siden

Det er både dumt og trist som en anden bruger nævnte. 46 år er en alt for ung alder.
Gravatar

#13 jessup 10 år siden

Meget,meget trist - en fantastisk skuepiller.

Få skuespillerer under 50 år kan mønstre så mange fremragende præstationer som Hoffmann iFlawless,The Talented Mr. ripley,Magnolia,Happiness,Love Liza,Punch drunk love,25 th hour, Owning Mahony,Capote,Before the devil know you are dead,Doubt og The master.






This is just until June
Gravatar

#14 Åkepool 10 år siden

Og MI:3 ikke at forglemme.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#15 Lars.dk 10 år siden

En mand der var så stort et talent at han må regnes for en af de største, når har med i en film viste man at den ville rumme en hvis kvalitet. Han ville blive savnet.

Hvil i fred Philip Seymour Hoffman.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#16 Ispep 10 år siden

Mega trist. Kæmpe tab. Manden var uhyre dygtig og alsidig.

Og så var han også vildt god i Synecdoche, New York.
Gravatar

#17 Ericmase 10 år siden

Hvor er det dog tragisk at vi mister så dygtig en skuespiller! RIP :(
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#18 jessup 10 år siden

Ispep (16) skrev:
Mega trist. Kæmpe tab. Manden var uhyre dygtig og alsidig.

Og så var han også vildt god i Synecdoche, New York.


Den har jeg desværre ikke set. Den skal ses en af dagene.
This is just until June
Gravatar

#19 Ispep 10 år siden

#18

Det er blandt hans bedste. Så skynd dig ;)
Gravatar

#20 Thomsen 10 år siden

Variety har også bekræftet det. Det er godt en tidlig alder. :-(
"Don't step on it - it might be Lon Chaney!"

Skriv ny kommentar: