Amazon Studios optager “The Lord of the Rings”-serie senere på året i Skotland.

Peter Jackson indspillede sine to Midgårds-trilogier i New Zealand. Nu flytter “Ringenes herre” fra Oceanien til Europa.

Der er nærmere betegnet tale om Skotland, hvor den kommende prequel-serie til “Ringenes herre” skal indspilles, skriver Daily Record.

Et stort studie i Edinburgh skal danne rammerne for optagelserne, som efter planen begynder til august og slutter igen til november, hvorefter der igen er booket studie-tid til marts.

Der bliver angiveligt tale om historiens dyreste serie med en pris på 250 millioner dollars per sæson – der er aftalt minimum fem sæsoner.

Senest er tidsperioden blevet afsløret for “Ringenes herre”-serien – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: