Filminstruktøren Roman Polanski blev i går lørdag anholdt af det schweiziske politi, da han forsøgte at rejse ind i landet for at kunne deltage i Zurichs filmfestival, hvor han skulle modtage en karrierepris for sit mangeårige bidrag til filmverdenen.
Den 76-årige Polanski blev i 1977 anholdt i Los Angeles for ulovlig seksuel omgang med en mindreårig, 13-årig pige – en anklage, han erkendte sig skyldig i. I 1978 flygtede han til England og efterfølgende videre til sit hjemland Frankrig, der nægtede at udlevere ham til USA.
Polanski har siden da haft en stående arrestordre over hovedet, og han har derfor holdt sig til lande, der ikke ville udlevere ham til USA.
Polanskis advokater har i de sidste par år forsøgt at få sagen afvist, da dommeren i sagen brød juridiske regler i forbindelse med Polanskis skylderklæring, men den amerikanske ret har krævet, at Polanski først selv møder op, før en afvisning af sagen kan finde sted.
De schweiziske domstole skal nu vurdere, om Polanski kan udleveres.
Se også: Kort teaser-trailer til Roman Polanskis “The Ghost”.
#21 filmz-Bruce 15 år siden
#22 Hive 15 år siden
Ja, det er 31 år siden - og hvad så? Det er da et dybt forskruet signal at sende, at man blot skal stikke af i lang nok tid for at undgå straf. Statuer et eksempel!
#23 Riqon 15 år siden
Tja, og når man køber chokolade, så støtter man børnearbejde. Og hvis du støtter mig (eller en film, jeg er statist i), så støtter du én, der køber chokolade, and guess what, så støtter du også børnearbejde. Tænk på det!! ;)
#24 The Insider 15 år siden
#25 Tommy Kristensen 15 år siden
Det er i øvrigt sjovt, at Polen, sammen med Frankrig, vil have ham frifundet. Samme land hvis underhus i fredags, med stort flertal, stemte for at gøre landet til det første EU-land med kemisk kastrering af sexforbrydere. Nu mangler de så bare godkendelse fra overhuset og en underskrift fra præsidenten.
Lovforslaget lægger op til en minimumstraf på 3 år, mulighed for kastrering - og forsøg på offentligt at forsvare eller retfærdiggøre pædofili vil de også have skal være ulovligt. Jo, moral er godt, og dobbeltmoral dobbelt så godt...
#26 Highland Park 15 år siden
#27 Thomsen 15 år siden
Tror du ikke, du skulle kravle tilbage til Nationen? De har nok et mere passende debatniveau for dig.
#28 Thomsen 15 år siden
#29 Highland Park 15 år siden
Ifølge Politiken:
I samme artikel skriver de dog også, at hun hævder, at hun modsatte sig Polanskis tilnærmelser.
#30 Tommy Kristensen 15 år siden
Det er meget muligt, at det er mig der har misforstået noget, men I skriver at han frygtede at han ikke ville få en fair rettergang - og at han derfor flygtede... Men han flygtede jo først efter at han havde indgået et plea bargain, havde indrømmet sin skyld og havde gennemgået en psyk. evaluering. Han skulle have været der 90 dage - men blev løsladt efter 42... Manden fik endda tilladelse til at rejse udenlands. Det er da mere end hvad man normalt for lov til - hvad er lige uretfærdig ved den behandling? Strafnedsættelse - og på fri fod. Jo, meget uretfærdigt...