Rosario Dawson (”Sin City”) skal medvirke i Netflix’ kommende tv-serie om Marvels blinde superhelt Daredevil. Det skriver hjemmesiden Superherohype.com
Se også: ”Full Metal Jacket”-skuespiller skal spille Daredevils nemesis.
I tv-serien “Daredevil” skal Rosario Dawson spille en ung kvinde, som uventet bliver en del af Daredevils liv, mens hendes eget turbulente liv ændres konstant i kampen for retfærdighed i nutidens Hells Kitchen, New York City.
Ud over Dawson medvirker Charlie Cox (”Boardwalk Empire”) som Matt Murdock/Daredevil og Vincent D’Onofrio (“Law & Order”) som Wilson Fisk/Kingpin i serien.
De 13 afsnit af “Daredevil” bliver vist eksklusivt på Netflix i 2015.