Ridley Scotts kommende sci-fi-film “Prometheus” var oprindeligt annonceret som en prequel til instruktørens originale “Alien”-film, men blev senere kaldt en original historie i et nyt univers.

Kommentarer fra skuespilleren Michael Fassbender og designeren H.R Giger bekræftede dog efterfølgende, at der vil være en tydelig forbindelse til “Alien”-franchisen.

Ifølge sitet BleedingCool skulle en kilde tæt på produktionen nu være kommet med en række nye oplysninger, der afslører, at “Prometheus” ganske vist vil indeholde en Alien – men ikke nødvendigvis den Alien, vi kender fra de tidligere film.

”Kan du huske, hvordan den originale Alien ændrede sig efter at have fortæret en hund i ‘Alien³’? Man kan spekulere i, at grunden til at den første films Alien lignede et menneske var fordi, den havde vokset inde i et menneske. Det samme gælder her: Generation efter generation muterer monsteret. Når ‘Prometheus’ begynder, er Alienen ikke særlig genkendelig. Den har den alien-DNA, som Ridley Scott selv har refereret til, men den mangler noget menneskeligt DNA. Eller hunde-DNA,” fortæller kilden.

Hvordan Alienen så vil se ud vides endnu ikke.

Kilden kunne desuden give disse oplysninger:

- Filmen vil formentlig foregå på en planet, der er ved at terraforme til at avle “det perfekte biologiske våben”. Det vides ikke, om Alienen er det våben.

– Det er ikke sikkert, at filmen vil beholde titlen “Prometheus”, men der skulle dog være en grund til, at den indtil videre hedder det.

Filmen er sat til udgivelse juni 2012. På rollelisten finder man bl.a. Charlize Theron, Noomi Rapace og Michael Fassbender.

Det bliver Ridley Scotts første sci-fi-film siden “Blade Runner” fra 1982.

Klik her for at læse flere nyheder om “Prometheus”.



Vis kommentarer (96)
Gravatar

#91 Babo Rises 13 år siden

Thomas E. Nielsen (90) skrev:
Men at det er CGI kan jeg nu godt se det er.


Kan man vel, men det virker ikke dateret. Men der er sekvenser, hvor jeg slet ikke tænker det er CGI, især den scene, hvor T1000 går igennem tremmer på sygehuset..
Gravatar

#92 Hr. Nielsen 13 år siden

Pudsigt du nævner den scene, for den er flot for sin tid og også set med nutidens øjne, men lydeffekten er næsten latterlig og i hvert fald latterlig tidstypisk til sådanne scener:D Men ellers er T2 for mig stadig en sikker vinder.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#93 Babo Rises 13 år siden

Thomas E. Nielsen (92) skrev:
lydeffekten er næsten latterlig og i hvert fald latterlig tidstypisk


Jeg ved ærligt ikke hvordan flydende metal lyder når det går igennem tremmer :) men de har nok moret sig med at finde på lydeffekter, som filmen vrimler med. Men musikken af Brad Fiedel er stadig pisse fed.
Gravatar

#94 Hr. Nielsen 13 år siden

Babo Rises (93) skrev:
Jeg ved ærligt ikke hvordan flydende metal lyder når det går igennem tremmer :)
Du har da ellers haft en T1000 efter dig mindes jeg kraftigt? Ja du bor da vist sammen med hende nu;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#95 IK 13 år siden

Babo Rises (93) skrev:
Men musikken af Brad Fiedel er stadig pisse fed.


Jeg tror sgu aldrig musikken vil blive forældet. Det er den alt for epic til. :)
Gravatar

#96 Reborn Sith 13 år siden


#89
Spol frem til sidst af sekvensen. Ellers må jeg sige, at Cameron har brugt nogle state of the art effekter, som er stærke selv efter 20 år.


Den scene kan blive grund til at T2 kommer i 3D
It's all good man. Saul Goodman

Skriv ny kommentar: