Under Comic Con-messen tilbage i juli blev den første teaser til “The Avengers: Age of Ultron” fremvist, og den teaser er nu blevet frigivet online.

Se teaseren her.

I “The Avengers: Age of Ultron” får Avengers-holdet at vide, at deres hjælp ikke længere er nødvendig, eftersom det amerikanske militær har udviklet deres egen super-robot, Ultron, som fremover skal beskytte kloden. Ultron ender dog med at vende sig mod menneskeheden, hvorfor Iron Man, Thor, Captain America og resten af heltene er nødt til at blive bragt tilbage på banen for at stoppe Ultron, inden det er for sent.

Udover at Robert Downey Jr. og resten af de velkendte skuespillere vender tilbage i “The Avengers: Age of Ultron”, så medvirker også James Spader som Ultron og “Kick-Ass”-stjernen Aaron Taylor-Johnson som Quicksilver. Derudover er Elizabeth Olsen rygtet til rollen som Quicksilvers søster, Scarlet Witch.

“The Avengers: Age of Ultron” skrives og instrueres af Joss Whedon, der også stod bag den første film. Optagelserne står til at begynde til marts næste år, så filmen er klar til at ramme biograferne i sommeren 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 the_paki_don 11 år siden

#2

2 styks.
Gravatar

#22 Lawman. 11 år siden

Bruno (19) skrev:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ultron#Powers_and_abilities

"Ultron's outer armor is usually composed of primarily adamantium, which is almost completely impervious to damage. (The first use of the term "adamantium" in Marvel Comics was made in reference to Ultron in Avengers #66, published in July 1969)."

Jep. Det lader dog til, at der ikke er meget crossover over det, da adamantium blev brugt i Marvel-universet, fem år før Wolverine optrådte i bladene første gang. :)

Der er en Iron Man-historie, hvor en af Iron Mans dragter bliver levende (I Mega-Marvel nr. 35 på dansk) - at tage en smule fra den historie og flette den sammen med skabelsen af Ultron, skulle være det mindste problem.


Cool! Det skal nok blive spændende så:)

I forhold til plottet vil det også give bedst mening at det er en dragt der bliver selvbevidst og bekæmper de andre, da Stark jo ikke frivilligt giver sin teknologi væk. Så må vi bare håbe at han også bygger en adamantium-dragt til sig selv, ellers er han i problemer hvis han kun har sine "glas-dragter" fra 3'eren!

Skriv ny kommentar: