Den berømte japanske animationsgigant Studio Ghibli, der bl.a. står bag “Chihiro og heksene” og “Min nabo Totoro”, er i sensommeren klar med deres nye store eventyr i de japanske biografer. Titlen er “Karigurashi No Arrietty” (“Låneren Arrietty”), og den første teaser-trailer er nu gået online.
Filmen er baseret på Mary Nortons populære og prisvindende bogserie om “Lånerne” – en familie af bittesmå mennesker, som skjult bor i et hus tilhørende normale mennesker, og som overlever ved at “låne” glemte og udsmidte ting. Lånerfamilien har en streng aftale om at holde deres eksistens hemmelig for det store folk – et løfte, som lånerpigen Arrietty dog vælger at bryde.
“Karigurashi No Arrietty” instrueres af debutanten Hiromasa Yonebayashi, som var en af hovedanimatorene på Miyazakis “Det levende slot”, “Chihiro og heksene” og “Ponyo på klippen ved havet”.
Se også: ”Book of Eli”-instruktører i forhandlinger om “Akira”.
#1 Skeloboy 14 år siden
Isao Takahata ser også ud til at være på vej med nyt. Han har lavet den bedste, men også de to værste Ghibli'er...og Pom Poko, som er ganske herlig