Det går jo godt over i USA med “True Blood” og “The Vampire Diaries”, og nu får vi måske også snart en dansk vampyr-serie på tv, nemlig serien “Heartless” med Julie Zangenberg (“Klatretøsen”, “Dirch”) i hovedrollen.

For at teste, om der er stemning blandt de danske tv-seere for en sådan serie, har Kanal5 stykket et pilotafsnit sammen, som er blevet lagt på nettet. Det er så planen, at “Heartless” vil få 10 afsnit til at begynde med, hvis pilotafsnittet får gode bedømmelser. Man skal ifølge Kanal5 være 15 år for at se afsnittet, da det indeholder sex og uhygge.

Se pilotafsnittet her.

“Heartless”, der er skabt af instruktøren og den tidligere DR2 Premiere-vært Mikkel Munch-Fals, handler om to søskende (Zangenberg og Casper Sloth), der flytter ind på en privat kostskole. De to deler en dødsensfarlig familiehemmelighed, der gør dem til et uhyggeligt bekendtskab.

Serien bliver skrevet af “2900 Happiness”-forfatteren Thomas Glud.

Hvad synes du om pilotafsnittet? Har du fået “blod på tanden” til at se mere, eller virker det noget “blodfattigt”? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (84)
Gravatar

#11 Business Monkey 12 år siden

Outbound Sith (7) skrev:
Det ser overraskende lovende ud for en ikke DR-produceret dramaserie, men der skal nok arbejdes lidt med nogle ting.

Det visuelle udtryk virker langt mere gennemarbejdet, end jeg havde forestillet mig. Et steadicam og ordentlig color grading gør underværker! :) Men jeg synes, at manusdelen halter lidt. Der skal nok arbejdes lidt med replikkerne, som virker ret kluntede hist og her, men leveringen af dem er ganske fin. Og drop den der voice over! Show it, don't tell it - eller få i det mindste ekspositionen integreret i den øvrige dialog på en ikke-distraherende måde.

Og apropos "show, it don't tell it" så håber jeg, at de mener det, de skriver i omtalen, alvorligt og følger HBOs tilgang hud og blod. Hvis Julie Zangenberg har en ligeså frisindet holdning til påklædning i denne serie, som Anna Paquin har til det i "True Blood", så lover jeg som minimum at se udvalgte klip fra serien, uanset for dårlige dialogscenerne såå måtte være. ;)


Enig i dine første to afsnit. Nu er det også SBS der producerer og 2900 Happiness der skriver manus. I mine øjne et dårligt udgangspunkt, men derfor kan jeg også lide det. Der er jo kvaliteter man aldrig ser fra sådanne produktioner, og det er godt. Hvis Mikkel Munch-Fals kan få hevet nogle standarder op (og blive anerkendt for det), så er det i mine øjne det hele værd.

Ang. dit tredje afsnit, så tror jeg de beholder den 'lige ved og ikke mere' stil, men hold kæft det er en fin intimitet der leveres. Blide kys mellem lårene er sgu' svært at få igennem på film. På den måde er det mere blidt (og erotisk) end True Blood nogen sinde kan drømme om at opnå.
Gravatar

#12 Hr_sol 12 år siden

Jeg tog mig selv i at fnise over replikkerne flere gange. Det er virkelig dårligt skrevet, hvilket skyldes at der bare er nogle ord og sætninger som lyder fede og "naturlige" på engelsk, men som falder fuldstændigt igennem på dansk. - og hele den der slowmotion scenen.. wauw.. wauw hvor skidt.

Selve looket er dog fin. Selvom jeg kostumerne også falder meget igennem. Bare det at de kommer kørende i den der gamle kliché agtigt gamle bil. Come on.

Jeg har tidligere rost Mikkel Munch-fals meget, og været fortrøstningsfuld, men jeg har desværre snart mistet tålmodigheden med ham.

Manuskriptet er dog den primære kilde til elendighed her, og det undre mig at man ikke har arbejdet mere på det, når man tænker på, at de har arbejdet på dette siden 2010
Gravatar

#13 Nicki52 12 år siden

Det var da også en direkte rædselsfuld scene på rektor kontor. Der skal laves en del før serien bliver seværdig.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#14 Business Monkey 12 år siden

mr gaijin (10) skrev:
Leveringen er også problematisk. Den er mere end en tand for langsom og selvsmagende. Unge mennesker tænker hurtigt og taler hurtigt. Og så er de også vant til at indtage visuelle medier, hvor sammenklipningen og sammenkoblingen af handlingstråde, lag og metajokes eksekveres hurtigere, end man når at blinke.

Det her ligner "Matador" eller "Se min smukke navle" til sammenligning. Men det vil Mikkel Munch-Fals sikkert opfatte som en ros. Kill your darlings.


Helt uenig. Her er det netop billederne selv (og baggrundsmusikken) der mætter sanseindtrykket. Det må ikke undervurderes. At reducere unge i dag til kun at kunne fodres med hurtige klip og superhurtige dialoger er lidt for plat.

Der mumles dog en del, men synes mere det skyldes manus end skuespillet. Det er fint. Det er mættet og spækket med stemning (colorgrading, kameraføring, billedekomposition mv.) og det er mindst lige så tilfredsstillende for sanserne som det du nævner, blot det gøres godt, og det er fint leveret her.

Og blot fordi tempo er langsomt (som i dine eksempler) så betyder det ikke at det ikke kan være intenst.
Gravatar

#15 Business Monkey 12 år siden

Nicki52 (13) skrev:
Det var da også en direkte rædselsfuld scene på rektor kontor. Der skal laves en del før serien bliver seværdig.


Synes også det var den svageste. Mest af alt pga. Rektor, men igen. Det er meget mættede billeder vi får, og det er det der tæller i det her. Når pengene ikke er der som i amerikanske produktioner, må man hellere få det bedste ud af hvad man kan arbejde med (korte, hurtige computeranimationer/redigeringer, lange, intense establishingshots) så skidt pyt med dialog der alligevel på dansk er svær at levere. Det er i mine øjne godt at der er skåret ned på den, dansk har bare meget svært ved at benyttes i meget 'amerikanske' situationer.
Gravatar

#16 Hr_sol 12 år siden

For mig virker det også som om, at de ikke kan finde ud af om de vil lave Twillight eller True Blood. For jeg synes faktisk det er en kende for voldsomt, til det unge tween publikum.

Men hey, Thomas Glud? Tusind tak. Du har formået at give et bud på hvordan Twillight kunne være endnu dårligere. Thank you. Du formåede også at sænke standarden for dansk film med Julefrokosten :) Det er som om, at hele din mission her i livet er at lave en ny liga af "God-awful"
Gravatar

#17 Høegh 12 år siden


hr_sol (16) skrev:
For mig virker det også som om, at de ikke kan finde ud af om de vil lave Twillight eller True Blood.


Same same.
Efter de første par sæsoner er forskellen alligevel kun, at True Blood i større grad henvender sig til gokkesok-segmentet
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#18 Nicki52 12 år siden

Business Monkey (15) skrev:
Synes også det var den svageste. Mest af alt pga. Rektor, men igen. Det er meget mættede billeder vi får, og det er det der tæller i det her. Når pengene ikke er der som i amerikanske produktioner, må man hellere få det bedste ud af hvad man kan arbejde med (korte, hurtige computeranimationer/redigeringer, lange, intense establishingshots) så skidt pyt med dialog der alligevel på dansk er svær at levere. Det er i mine øjne godt at der er skåret ned på den, dansk har bare meget svært ved at benyttes i meget 'amerikanske' situationer.

Hun var da ikke så kedelig som hun så ud, men dialogen synes jeg stadig skal være iorden. Jeg synes dog at "True Blood" er frækkere, ihvertfald i forspilsreplikker: "Hvorfor har du ingen facebook-profil?"


Høegh (17) skrev:
Same same.
Efter de første par sæsoner er forskellen alligevel kun, at True Blood i større grad henvender sig til gokkesok-segmentet

Twilight er mere børnevenligt og meget mindre blodigt. Og i True Blood har de reduceret sexscenerne efter første sæson. Men der er masser af øjenguf til drenge i True Blood, end der er i Twilight.
Jeg er hele tiden ved at droppe serien, men kan i sidste ende ikke. Serien er jo på syre.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#19 Highland Park 12 år siden

Serien bliver skrevet af "2900 Happiness"-forfatteren Thomas Glud.
Mikkel Munch-Fals er nu også krediteret for manuskriptet til pilotafsnittet.

Kors hvor er dialogen rædsom. Hvem fanden siger "pruhest" nu til dags?
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#20 Business Monkey 12 år siden

Det er klart at den som sådan er fanget mellem de amerikanske produktioner den er inspireret af til at starte med (der er nok mange penge i vampyrelskende møgtweens og teens), men denne mellemvej har også gode kvaliteter. Eksempelvist kan man sige den tager sin målgruppe mere seriøst end Twiligt (selvom den nok ikke jagter de helt små børn - disclaimeren siger det jo selv), og det kan ses på den intimitet (i modsætning til True Bloods alt for åbenlyse og i sidste ende banale sex - som det så rigtigt påpeges ender med at være for 'gokkesoksegmentet') som etableres til trods for seriens 'platte' emovampyr setting.

For mig ser der ud til faktisk at være noget oprigtigt bag produktionen. Den viser ømhed og kærtegn til teenagere modsat overdrevet sex eller hvad man kan kalde 'promqueen syndrom'. Den er mere sandfærdig bag sin åbenlyse dramaturgi og setting. Det giver jeg den virkeligt props for.

Nicki52 (18) skrev:
Hun var da ikke så kedelig som hun så ud, men dialogen synes jeg stadig skal være iorden. Jeg synes dog at "True Blood" er frækkere, ihvertfald i forspilsreplikker: "Hvorfor har du ingen facebook-profil?"


Igen, dialogen er helt sikkert dårlig skrevet, (facebookreplikken kunne skrives LANGT, LANGT bedre), og det påvirkede også mit indtryk af Rektor, men jeg mente blot at hun mumler meget sammenlignet med hvor lidt hun siger. Ærgeligt, for hun virkede godt castet, men igen er jeg ret vild med billedsiden - over the top, men stadigt interessant at se på.

Skriv ny kommentar: