Den 5. januar er der dansk tv-premiere på 3. sæson af BBC-serien “Sherlock”, og BBC har netop lanceret en ny trailer til føljetonens 3. årgang, der giver os en klarere idé om, hvad vi kan forvente, end de mere kryptiske teasere, som BBC hidtil har udsendt.

Se traileren her.

Sæson 3 begynder to år efter sæson 2. John Watson (Martin Freeman) er kommet videre med sit liv, siden hans gode ven, mesterdetektiven Sherlock Holmes (Benedict Cumberbatch), tilsyneladende tog livet af sig selv. Watson øjner nye muligheder, romantik og en tryg fremtid. Men da London bliver truet med et enormt terroristangreb, genopstår Sherlock Holmes pludseligt på en teatralsk facon, der kommer meget naturligt til ham. Det er lige dét, som hans bedste ven, Watson, havde håbet ville ske. Men man skal passe på, hvad man ønsker sig…

Det første nye “Sherlock”-afsnit hedder “The Empty Hearse” og bliver vist på BBC den 1. januar og altså allerede fire dage senere herhjemme på DR3. Filmz har i øvrigt tidligere anmeldt dvd-udgivelserne af seriens 1. sæson og 2. sæson.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 elwood 10 år siden

"What Life, I have been away?"

Den replik siger bare så meget om Sherlock, og hans væsen.

Og Watson's "I don't care how you faked it, I wanna know why"
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#2 tiany 10 år siden

elwood (1) skrev:
"What Life, I have been away?"

Den replik siger bare så meget om Sherlock, og hans væsen.


Love it!
Valar morghulis
Gravatar

#3 DJAS 10 år siden

elwood (1) skrev:
"What Life, I have been away?"

Den replik siger bare så meget om Sherlock, og hans væsen.

Og Watson's "I don't care how you faked it, I wanna know why"



Kodylt enig!
Gravatar

#4 elwood 10 år siden

Der er en interactiv trailer ud også, hvor man kan klikke sig til info, men synes den spoiler lige lovlig meget så kun indtil de begyndte go vise Sherlock første møde med Watson, der stopepe jeg inden, så dog da de snakekde om hvordan de ville slutte Reichenbach Fall afsnittet, men ja tror jeg undgår resten af tingene i traileren.

http://wirewax.com/sherlock

Men jeg vil mene der kan være ting der er lidt store spoiler, ikke historie mæssigt men mere scener og setups, har ikke set den færdig, så som sagt kun til de begyndte og ville vise klip fra Sherlock og Watsons første møde, efter begivenhederne i sidste afsnit. Men ja husk spoiler, hvis der skal snakkes om den.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: