Som det blev rapporteret for et par dage siden, valgte Warner Bros. efter massakren i forbindelse med premieren på “The Dark Knight Rises” at droppe traileren til gangsterfilmen “Gangster Squad”. Årsagen var en skydescene, hvor fire personer i trenchcoats skyder løs bag et biograflærred og ind i publikum.

Se også: Warner Bros. fjerner pistoler fra “The Dark Knight Rises”-trailere.

Nu har Warner Bros. så taget skridtet videre og har besluttet helt at skære den pågældende scene ud af den færdige film, når “Gangster Squad” får premiere i biograferne.

Scenen beskrives ellers som vigtig for filmen, og som følge deraf er Warner Bros. nu blevet nødt til at filme nye scener, for at filmen stadig skal hænge sammen.

Det vil muligvis også betyde, at premieren til oktober bliver udskudt. Filmen, der har Ryan Gosling, Emma Stone, Sean Penn, Josh Brolin, Nick Nolte og Giovanni Ribisi på rollelisten, omhandler mafia-kongen Mickey Cohen i 1940’ernes og 50’ernes Los Angeles.

Et glimt af den pågældende scene kan ses i denne trailer (ved 01:18).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#41 Lord Beef Jerky 12 år siden

Kruse snakker sandhed.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#42 jessup 12 år siden

Lord Beef Jerky (41) skrev:
Kruse snakker sandhed.


Ja han snakker, men gør han noget?
This is just until June
Gravatar

#43 Ericmase 12 år siden

jessup (42) skrev:
Ja han skriver, men gør han noget?


Synes ikke jeg kan høre ham. ;)

Om han gør noget har jeg ikke svaret på.
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#44 Lord Beef Jerky 12 år siden

Ericmase (43) skrev:
Synes ikke jeg kan høre ham. ;)

Om han gør noget har jeg ikke svaret på.


Du lytter med røven og snakker med kroget tunge, kammerat!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: