Sony takker nej til ny aftale med Disney om Spider-Man – “Spider-Man 3” og “Spider-Man 4” er på vej.

“Spider-Man: Far From Home” er netop blevet den største billetsælger hos Sony Pictures nogensinde – og den er produceret af det Disney-ejede Marvel Studios.

Den store succes fejrer Sony snart med en forlænget biografudgave – læs om det her.

Men på trods af succesen trækker Sony nu Spider-Man ud af Marvel Cinematic Universe, fordi man ikke er nået til enighed med Disney om en ny aftale med Marvel Studios, siger kilder til Deadline.

Spider-Man er ejet af Sony, men lige siden 2016 har Peter Parker indgået som en del af MCU, som Marvel Studios står bag.

Det skete, fordi Sony efter “The Amazing Spider-Man 2” fra 2014 måtte erkende, at man ikke selv kunne skabe en stor nok succes med Spider-Man-karakteren.

Derfor indgik Sony-ledelsen en låneaftale med Marvel Studios, der producerede “Spider-Man”-filmene (“Homecoming” og “Far From Home”) for Sony mod til gengæld at måtte benytte Spider-Man i MCU.

Således har Spider-Man medvirket i MCU-filmene “Civil War”, “Infinity War” og senest i “Endgame”.

Men efter “Far From Home” er låneaftalen udløbet, hvorefter man skulle nå til enighed om en ny, hvilket på forhånd virkede som en ren formalitet.

MCU-aftalen har været en stor succes for Sony, og med “Far From Home” har Marvel Studios lagt op til at gøre Spider-Man til en central karakter i fremtidens MCU.

Til gengæld har Disney ønsket en bedre aftale. Tidligere er Marvel angiveligt blevet kompenseret med fem procent af “Spider-Man”-omsætningen.

Men Marvel nu har krævet 50 procent af indtægterne, hvis Spider-Man skulle forblive i MCU. Det har Sony afvist.

I stedet fortsætter Sony med Tom Holland som Peter Parker og Jon Watts som instruktør, men uden Marvel-chef Kevin Feige som producent.

Sony planlægger således allerede to nye “Spider-Man”-film, der meget vel kan blive en del af Sonys eget Marvel-univers, der begyndte med “Venom” i 2018. I dette univers er man nu på vej med “Morbius” og “Venom 2”.

Hverken Sony Pictures eller Marvel Studios har ønsket at kommentere.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 SublimeKen 5 år siden

Der skulle have stået mindst 30%

Skriv ny kommentar: