Warner Bros. har udsendt den nye trailer til den ventede “Terminator Salvation”, der instrueres af McG og har Christian Bale i hovedrollen som modstandslederen John Connor. Traileren kan ses her, hvor man også kan finde link til traileren i HD.

“Terminator Salvation”, der bygger videre på det futuristiske verdensscenarie i “Terminator”-sagaen, udspiller sig i det postapokalyptiske 2018 og følger den nu voksne John Connor – manden, hvis skæbne det er at lede menneskehedens modstandsbevægelse mod Skynet og dens hær af terminators.

Men den fremtid, som Connor har troet på siden barnsben, bliver delvist ændret, da han møder den mystiske Marcus (Sam Worthington), hvis sidste minder er fra fængslets dødscelle.

Connor må beslutte, hvorvidt Marcus er blevet sendt fra fremtiden eller reddet fra fortiden. Da Skynet forbereder sin endegyldige nedslagtning af de tilbageværende mennesker, begiver både Connor og Marcus sig ud på en rejse, der fører dem dybt ned i Skynets funktioner, hvor de afslører en gruopvækkende hemmelighed bag den mulige udslettelse af menneskeheden.

“Terminator Salvation” får dansk premiere 5. juni.



Vis kommentarer (62)
Gravatar

#61 Highland Park 15 år siden

#60: "The Day the World Went Away" af Nine Inch Nails fra det geniale album "The Fragile". :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#62 The Insider 15 år siden

Ja, det er sjovt, hvor populært det efterhånden er blevet at bruge Trent Reznor i trailere. De har dog tilføjet en masse ekstra slagtøj i Terminator-traileren, hvilket egentlig fungerer ret godt.
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: