Den prisbelønnede amerikanske skuespiller James Gandolfini er død i en alder af blot 51 år. Gandolfini var i Italien for at deltage i en filmfestival i byen Taormina, da han pludseligt fik et hjerteanfald i Rom.
Gandolfini er nok bedst kendt for sin indsats i HBO’s hæderkronede tv-serie “The Sopranos”, hvori han spillede gangsterbossen Tony Soprano. Gandolfini vandt i alt tre Emmyer og én Golden Globe-statuette for sin præstation som den følelsesladede mafioso. “The Sopranos” blev for nylig kåret som verdenshistoriens bedst skrevne tv-serie af det amerikanske manuskriptforfatterforbund, WGA.
Gandolfini spillede både basketball og skuespil i gymnasietiden. I 1992 medvirkede han i en teateropsætning af “On the Waterfront” på Broadway, og året efter slog han for alvor igennem i Hollywood i rollen som lejemorderen Virgil i Tony Scotts “True Romance”.
Skuespilleren arbejdede sammen med Scott igen i filmene “The Last Boy Scout”, “Fjenden i dybet” og “Kapring af Metro 1 2 3”. Senest medvirkede han i filmene “Killing Them Softly” og “Zero Dark Thirty”, hvori han spillede CIA’s direktør.
Gandolfini efterlader sig sine to børn og sin kone, Deborah Lin.
#11 coftkohl 11 år siden
#12 cnpdk 11 år siden
#13 The-new-meister 11 år siden
R.I.P.
#14 chandler75 11 år siden
#15 X&O 11 år siden
#16 jessup 11 år siden
#17 Kruse 11 år siden
R.I.P.
#18 steadi07 11 år siden
Og med en pige født i oktober.. Verden er mildest talt noget mærkelig engang imellem.
#19 XuN 11 år siden
Tror jeg vil hive sopranos frem igen.
#20 TheEnd 11 år siden