James Camerons Oscar-slugende blockbuster, ”Titanic”, får verdensomspændende repremiere den 6. april 2012. Filmen er i den forbindelse blevet konverteret til 3D, og genudgivelsen falder sammen med 100-årsdagen for Titanics jomfrusejlads: 10. april 1912.
Se også: “Avatar” slår nu også “Titanic” i Danmark”.
“Titanic”, som både er skrevet, instrueret, klippet og produceret af Cameron, blev – da den havde premiere i 1997 – verdens mest omsættende film med en indtjening på 1,84 mia. dollars. Cameron overgik imidlertid sig selv, da hans seneste film, “Avatar”, omsatte for 2,78 mia. dollars på verdensplan.
I forbindelse med nyheden om relanceringen udtalte Cameron, at “der er en hel generation, som aldrig har set “Titanic”, som den oprindeligt blev skabt: Til det store lærred. Dette vil blive “Titanic”, som du aldrig har set den før – digitalt restaureret i 4K-opløsning og minutiøst konverteret til 3D. Med de stærke følelser og de kraftfulde billeder vil dette blive en episk oplevelse, såvel for gamle som nye fans.”
Udover “Titanic” er det kun “Ben Hur” og “Ringenes herre – Kongen vender tilbage”, som har vundet 11 Oscars. En rekord, som end ikke “Avatar” kunne slå – den måtte “nøjes” med tre statuetter.
#21 Jb-film 13 år siden
- Og ingen nyhed, uden at James Cameron får opmærksomhed!
Titanic er ok - send den bare ud på Blu-ray - men drop det 3D fis!!!
Det er dæleme for meget, at gamle film skal konverteres til 3D - kunstigt udseende, som de IKKE havde fra begyndelsen af.
- Bevar det originale værk som det er lavet - det er heller IKKE meningen, at et gammelt maleri skal vises i 3D, bare for at tiltrække et moderne publikum!
#22 Lars.dk 13 år siden
bla bla bla.
Det er kun fordi du ville hive ko i patterne så du kan få mere mælk.
#23 MikkelHJ 13 år siden
#24 Holger_dk 13 år siden