Allerede inden den syvende “Mission: Impossible”-film er udkommet i biograferne, er der nyt fra optagelserne til den ottende film i serien.

Kort tid efter Oscar-nomineringerne for “Top Gun: Maverick” er der nyt om Tom Cruises film “Mission: Impossible – Dead Reckoning Part Two”. Ifølge Variety har han været i gang med at skyde scener på et Nordamerikansk hangarskib beliggende i Adrianerhavet mellem Italien og Balkanhalvøen. Forventningen er, at optagelserne er færdige i løbet af i dag.

“Mission: Impossible”-filmserien har tidligere skudt i Italien. Den syvende installation i serien, “Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One”, optog scener i både Venedig og Rom. Udover optagelserne på hangarskibet har informationer lokationer til den ottende film i franchisen været tilbageholdt. Den eneste udmelding er et forbud, som Paramount har fået imod at optage på den norske øgruppe Svalbard nær Arktis.

Læs mere om Tom Cruise og hans film her: “‘Top Gun: Maverick’ kåret som 2022’s bedste film ifølge Rotten Tomatoes”

Indtil videre får “Mission: Impossible – Dead Reckoning Part Two” premiere i biograferne 27. juni 2024. Den syvende film i franchisen, “Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One” får dansk premiere den 13. juli 2023. Christopher McQuarrie, som skrev “Top Gun: Maverick”, skriver og instruerer både “Part One” og Part Two”. Desuden producerer han filmene i samarbejde med Tom Cruise.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: