ComingSoon.net kan fremvise det første actionfyldte tv-spot til Sylvester Stallones fjerde film om den hårdtprøvede Vietnam-veteran, “Rambo”.

I den nye film bliver den nu aldrende enmandshær John Rambo hevet ud af sit otium til en mission for at finde en gruppe menneskerettighedsmissionærer, som er forsvundet i en krigshærget grænseregion i junglen.

Samtidig kan man hos Movies.Yahoo.com finde en ny featurette, der går bagom skabelsen på filmen, der både er skrevet og instrueret af Stallone selv.

I “Rambo”, der får premiere til næste år, finder man desuden Matthew Marsden, Julie Benz og Sai Mawng.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 BN 17 år siden

#6 - Randy Savage:

men det gør vel ikke rambo filmene til gab, altså kedelige.


Nej, det har du ret i. Kedelig kan man ikke kalde Rambo 2 og 3. ... Mit "gaaab" hentyder da osse udelukkende til:

(A) den fantasiløshed der ligger i at lave endnu en fortsættelse, især med tanke på at 4'eren er efter nøjagtigt samme skabelon som 2'eren og 3'eren = Rambo på mission for at befri nogle amerikanere.

(B) at det er endnu en bloddryppende actionfilm, hvor hovedattraktionen er at se Rambo dræbe fjenderne på de mest sindrige måder.

Jeg har ikke noget imod action, men når det er i en seriøs historie (modsat f.eks. Indiana Jones-filmenes muntre og uhøjtidelige eventyr-ramasjang), så foretrækker jeg, at det er i en ramme, hvor det menneskelige drama er en vigtig del af historien, og at det ikke bare er vold for voldens skyld(jævnfør 'Heat' og 'Bourne'-trilogien, samt 'Patriot Games').
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: