Warner Bros. smadrer nu biografvinduet – de amerikanske biografer får ingen eksklusivperiode til “Wonder Woman 1984”.

Normalt ville der gå minimum 90 dage imellem en biografpremiere og streaming. Sådan bliver det ikke med “Wonder Woman 1984” – her vil antal dage være nul.

Warner Bros. fastholder ganske vist planen om at give premiere til “Wonder Woman 1984” den 25. december. Men ikke kun i biografen.

Amerikanerne kan på den 25. december nemlig selv vælge, om de vil se fortsættelsen til “Wonder Woman” i biografen eller som gratis streamingtitel på HBO Max.

Således ville det ikke koste ekstra at se “Wonder Woman 1984” på HBO Max, der koster 15 dollars om måneden.

HBO Max er dog kun gået i luften i USA. Derfor får resten af verden uden for USA en almindelig biografpremiere – men til gengæld tidligere end først planlagt.

Læs også ‘Alt om HBO Max‘.

“Wonder Woman 1984” får dansk biografpremiere den 16. december.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Nå, så Warner Bross er stadigvæk den eneste af de store filmselskaber der vil hjælpe biograferne. God stil at tilbyde den som gratis streaming. Hvis den er god kan det være at folk får lyst til at se den i biogragen.

Og godt at se at WB ikke har mistet modet med at sende film i biografen. Selvom Tenet ikke indbragte det de håbede på, så var det tæt på at den tjente sig selv hjem. Hvis den havde klaret sig lige så godt i USA som i resten af verden, ville den have givet overskud.

En fornuftig tilgang fra Warner Bros. At åbne en film kun for streaming har ikke vist sig at være den stoe succes for Disney. USA får nok ikke styr på noget som helst så længe de skal trækkes med den nuværende præsident. Dog er der regionale forskelle og det kan godt være der er nogle steder det er sikkert at tage i biografen. Det får amerikanerne nu en mulighed for med denne aftale. Jeg tror så også på at Wonder Woman 1984 som minimum klarer sig bedre end Tenet: 300-500 mio dollars i udlandet, og i USA afhængig af hvor mange biografer der er åbne kan det være 100-300 mio.
Gravatar

#2 Reborn Sith 4 år siden

Jeg håber så inderligt at de holder ved denne dato. Savner virkelig at komme i biffen.
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#3 [ikke godkendt bruger] 4 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
Gravatar

#4 Vakri 4 år siden

Johnny42 (1) skrev:
Nå, så Warner Bross er stadigvæk den eneste af de store filmselskaber der vil hjælpe biograferne. God stil at tilbyde den som gratis streaming. Hvis den er god kan det være at folk får lyst til at se den i biogragen.

Og godt at se at WB ikke har mistet modet med at sende film i biografen. Selvom Tenet ikke indbragte det de håbede på, så var det tæt på at den tjente sig selv hjem. Hvis den havde klaret sig lige så godt i USA som i resten af verden, ville den have givet overskud.

En fornuftig tilgang fra Warner Bros. At åbne en film kun for streaming har ikke vist sig at være den stoe succes for Disney. USA får nok ikke styr på noget som helst så længe de skal trækkes med den nuværende præsident. Dog er der regionale forskelle og det kan godt være der er nogle steder det er sikkert at tage i biografen. Det får amerikanerne nu en mulighed for med denne aftale. Jeg tror så også på at Wonder Woman 1984 som minimum klarer sig bedre end Tenet: 300-500 mio dollars i udlandet, og i USA afhængig af hvor mange biografer der er åbne kan det være 100-300 mio.


Jeg må ærligt indrømme at jeg har svært ved at se hvad for en hjælp biograferne får i Amerika, filmen frigives samme dag på HBO Max, hvor der free trial ellers er der en piratkopi på nettet under 24 timer efter frigivelsen, og uden for Amerika får de 11 dage før der ligger en piratkopi på nettet fra HBO Max, eller en vpn løsning.

Tror der er en del biografejere der tænker, med venner som disse hvad skal vi så med fjender.

Med det som udgangs punkt vil jeg blive overrasket hvis den kommer over 200 mill. Worldwide.

Skriv ny kommentar: