Warner Bros. har strikket en særlig aftale sammen til biograferne – “Wonder Woman 1984” forsvinder fra HBO Max efter 31 dage.

Det bliver historisk, når “Wonder Woman 1984” den 25. december får amerikansk simultanpremiere i biografen og på HBO Max. Fans må selv vælge.

Nu kan Deadline afsløre en række detaljer om aftalen, der sikrer, at biograferne rent faktisk får en eksklusiv periode – men de må vente på den.

For godt nok er “Wonder Woman 1984” både i biografen og på HBO Max fra 1. juledag, men parløbet stopper efter 31 dage.

Her er Warner Bros. forpligtet til igen at fjerne “Wonder Woman 1984” fra HBO Max, hvorefter biograferne har titlen eksklusivt i de efterfølgende 29 dage.

Herefter må Warner Bros. nu tilbyde “Wonder Woman 1984” som PVOD, hvor forbrugerne skal betale specifikt for denne titel – hvorimod den følger gratis med HBO Max-abonnementet i de første 31 dage efter premieren.

Og Warner Bros. ved godt, at alt dette ikke begejstrer biograferne, der er vant til 90 dages eksklusivitet fra premieren.

Derfor får biograferne 55-60 procent af billetindtægterne mod normale 40 procent.

Læs også ‘Biografbrev fra Warner Bros: Derfor får “Wonder Woman 1984” premiere på HBO Max‘.

Uden for USA bliver der tale om en almindelig eksklusiv biografpremiere fra den 16. december – det gælder også Danmark.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 [ikke godkendt bruger] 4 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]

Skriv ny kommentar: