“Watchmen”-stjernen Carla Gugino skulle have spillet Catwoman i DCEU, hvis det stod til Zack Snyder.

‘The Snyder Cut’ bliver enden på Zack Snyders DCEU, der ikke fortsætter efter “Justice League”.

Oprindeligt havde Snyder ellers planer om en fortsættelse, hvor han ville introducere en ny inkarnation af Selina Kyle bedre kendt som Catwoman.

Snyders favorit til rollen ville være Carla Gugino, der ville blive introduceret i et flashback til begivenhederne i “Justice League” som kæreste til Bruce Wayne:

Der ville være et flashback 10 år tilbage i tid, hvor de var en ting. Og så var han nødt til at anholde hende, jeg ved ikke, hvad der skete, eller måske lod han hende slippe, og det gik ham på. Og nu, hvem ved, hvad hun laver nu, hun driver en slags international antikvitetshandel, og han har brug for at gå på pension, og de finder hinanden. Ja, jeg mener, at Carla, ja, hun er god,” siger Snyder til The Nerd Queens.

Carla Gugino har foruden rollen i Zack Snyders “Watchmen” også medvirket i Snyders “Sucker Punch” samt lagt stemme til robotten Kelor i “Man of Steel” og “Batman v Superman”.

Læs også ‘Zack Snyder afslører: Sådan ser jeg helst “Justice League” – ikke på HBO Max‘.

Zack Snyders “Justice League” får premiere på HBO Max i 2021.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Ronnie Barnhardt 3 år siden

Hvis Snyder ikke havde lavet Watchmen, som jeg synes er en fremragende superheltefilm, så vile jeg have svært ved at se nogen som helst kvaliteter hos ham. Overdreven brug af CGI, tåkrummende dårlige manuskripter og en unødvendig gloomy-vibe hældt udover det hele.
Gravatar

#2 kjellekeld 3 år siden

synes med alt de de skriver om den film med ham kan det kun skuffe, de kører det jo op til at blive noget det aldrig bliver.
var det ikke bedre de bare lavede en ny istedet for at ændre på alt hele tiden, man bliver sku lidt træt af at høre om hans cut.
Gravatar

#3 BlackJesus 3 år siden

Ronnie Barnhardt (1) skrev:
Hvis Snyder ikke havde lavet Watchmen, som jeg synes er en fremragende superheltefilm, så vile jeg have svært ved at se nogen som helst kvaliteter hos ham. Overdreven brug af CGI, tåkrummende dårlige manuskripter og en unødvendig gloomy-vibe hældt udover det hele.


Han lavede også 300 og den mindre hypede dawn of the dead.
Han var vel en af de første, der for alvor brugte CGI med stor succes (300).

Hans forcer er også klart i det visuelle og sceneriske. Nu var de 2 første superman film jo som sådan ikke dårlige, bare ikke så gode som man kunne forvente.

Udover det har han heller ikke lavet vildt mange film, så jeg ved ikke hvor din store kritik kommer af?

Skriv ny kommentar: