Lars von Triers “Antichrist”, der i løbet af året er blevet heftigt debatteret både positivt og negativt, løb i aftes med hele 7 Robert priser.
“Antichrist” løb med blandt andet prisen som bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript.
Nils Malmros og hans film “Kærestesorger” var til gengæld aftenens taber. Filmen var nomineret til ikke mindre end 14 Robert-statuetter, men endte med kun at hive priserne for bedste scenografi, kostumer og sminke hjem.
På skuespillersiden vandt Lars Mikkelsen prisen som årets mandlige hovedrolle for sit arbejde på “Headhunter”, mens Paprika Steen fik den tilsvarende statuette for sin rolle i “Applaus”.
Årets mandlige birolle gik til Henning Moritzen for “Headhunter” mens Pernille Vallentin modtog den kvindelige ditto for “Fri os fra det onde”.
Anders Høgsbro Østergaard vandt bedste dokumentar for “Burma VJ”, der også er Oscar-nomineret.
Jette Termann blev hædret med en æres-Robert for sin karriere.
#1 Twister 15 år siden
#2 filmkorn.dk 15 år siden
#3 daneimp 15 år siden
#4 rammy 15 år siden
#5 lagoni 15 år siden
#6 Tjernobyl 15 år siden
#7 MMB 15 år siden
Woot! Du er spot on, det må være en fejl i den kilde, jeg brugte.
#8 filmz-ab 15 år siden