James Camerons kæmpesucces fra 2009, “Avatar”, er endnu engang verdens mest indtjenende film.

Det var ikke længe, Russo-brødrene og Marvel Studios nåede at nyde succesen. I godt og vel halvandet år var deres fantastiske superheltekulmination “Avengers: Endgame” den mest indtjenende film nogensinde.

Men efter en genudgivelse i de kinesiske biografer har “Avatar” de seneste dage sneget sig ind på Marvels superheltesucces, og nu er den endelig blevet overgået. Søndag har Camerons monsterhit opnået en indtjening på 2.802 mia. dollars, mens “Endgame” ligger lige bagved med 2.797 mia. dollars.

Da “Avengers: Endgame” i 2019 indtog førstepladsen, havde Marvel også benyttet sig af en genudgivelse i biograferne. Med stor sandsynlighed har vi heller ikke set det sidste til Marvel-filmen, så Russo-brødrene er stadig med i kampen om rekorden.

Indtil nu må de dog se sig slået, og på Twitter har de da også lykønsket Cameron med resultatet.

“Avatar”-franchisen har fire film under udvikling i øjeblikket. Filmene er blevet udskudt et utal af gange efterhånden, men med den næste films premiere den 16. december 2022, kan vi snart se resultatet af Camerons mange års arbejde. De tre sidste film udkommer mellem 2024 og 2028.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Dalgaard 3 år siden

Er den helt fair ? Så kan man jo blive ved med, at re-release.
Hvad så når End Game bliver vist i biffen igen?
Gravatar

#2 SverriJ 3 år siden

#1 Synes heller ikke det er helt fair, men som der står i teksten, så gjorde Marvel lidt det samme for netop at slå Avatar.
Gravatar

#3 BlackJesus 3 år siden

Avatar ejes nu af Disney, de skulle vel tjene noget på filmen og det fik i den grad gjort med rerelease af filmen
Gravatar

#4 Dalgaard 3 år siden

2# ja den del havde jeg lige sprunget over i teksten :)
Gravatar

#5 [ikke godkendt bruger] 3 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
Gravatar

#6 Bishop 3 år siden

Endgame fik også et re-release i US, en Stan Lee tribute version med en slettet scene inkluderet, i håb om at få fans til at snuppe en tur mere i biffen, her manglede den stadig 40 millioner dollars i at nå Avatar.
Avatar har dog kørt betydelig flere dage i biffen.

Kunne det tænkes at det er et pr stunt for at promovere de kommende efterfølgere til Avatar? Nu har filmen jo 12 år på bagen og for de mange nye potentielle biografgængere der måske ikke har det store kendskab til Avatar, kunne brandet "mest indtjenende film nogensinde" muligvis vække deres interesse.

Skriv ny kommentar: