20th Century Fox har annonceret, at de har rykket premieredatoen for både James Camerons ventede scifi-epos “Avatar” såvel som deres fortsættelse på komedieeventyret “Nat på museet”.
Biografgængere må nu vente hele syv måneder længere på 3D-effektfilmen “Avatar”, da udgivelsesdatoen er blevet skubbet fra maj måned til 18. december, 2009. Dette bliver gjort for at give Cameron længere tid til det krævende effektarbejde i postproduktionen.
Den nye omgang “Nat på museet”, der nu har fået undertitlen “Escape from the Smithsonian”, vil i stedet få “Avatar”-filmens oprindelige premieredato, 22. maj, 2009. Filmen vil igen have Ben Stiller i hovedrollen, ligesom Shawn Levy vender tilbage bag kameraet.
Foruden en håndfuld andre velkendte personer fra den første film vil den nye nat på museet også byde på en række andre historiske personer, deriblandt Amelia Earhart, som Reese Witherspoon angiveligt skulle være i forhandlinger om at spille. Desuden kan Cinematical rapportere, at Ricky Gervais også vil vende tilbage i rollen som den stramme Dr. McPhee.
Samtidig kan Fox afsløre, at de vil frigive deres animationsopfølger “Ice Age 3” 1. juli, 2009, og at filmen – ligesom “Avatar” – vil blive produceret i digital 3D.
En anden stor titel, som Fox vil have klar i 2009, er den ventede “X-Men Origins: Wolverine”, som vil få premiere 1. maj.
#1 gi-jones 16 år siden
!!!!!
#2 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3 The Insider 16 år siden
#4 gi-jones 16 år siden
#5 elwood 16 år siden
8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6 HonoDelLoce 16 år siden
#7 The Insider 16 år siden
#8 gi-jones 16 år siden
#9 The Insider 16 år siden
#10 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"