En heftig debat har fundet sted på Filmz.dk i kølvandet på en historie på Filmz.dk, der viderebragte Netflix-chefen Ted Sarandos’ syn på streaming-tjenestens forhold til biograferne. Den historie får nu Danske Biografers formand, Kim Pedersen, til at lange ud efter Filmz.dk.

Se også: Coen-brødrene: Streaming kan aldrig slå biografen

Formanden for de danske biografers lobbyorganisationen anklager nemlig Filmz.dk for altid at skrive ensidigt og positivt om den amerikanske streaming-tjeneste Netflix:

”En skam Filmz atter vælger en ensidig vinkling af historier om Netflix. Det er, hvad der kaldes ensidig dækning. Dette understreges af, at nyheder lagt op af Filmz v/chefredaktør Morten Vejlgaard Just altid omtaler streamingtjenesten yderst positivt,” skriver Kim Pedersen om dækningen af Netflix på Filmz.dk.

Anklagen om positiv særbehandling af Netflix på Filmz.dk afvises af redaktør Morten Vejlgaard Just:

”Historien her reagerer direkte på en anden historie, vi bragte i sidste uge, hvor brødrene Coen argumenterer til fordel for biograferne. Vi kender din vinkel. Til forskel fra den så forsøger vi på Filmz.dk at dække flersidigt og nuanceret,” svarer redaktøren på biograf-formandens angreb.

Filmz.dk har forgæves forsøgt at få Kim Pedersen til enten at underbygge sin påstand eller dementere anklagen, men uden held.

”Det er grænseoverskridende, at filmbranchens største interesseorganisation beskylder os for at give positiv særbehandling til Netflix eller andre for den sags skyld. Det får os dog ikke til at ændre kurs. Også i fremtiden vil vi bringe historier fra begge sider – biograferne og streaming-tjenesterne,” slutter Vejlgaard Just.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (69)
Gravatar

#51 MeAgain 9 år siden

Morten Justs opførsel (her tilsyneladende under dæknavnet "Buster Mogensen") er en skændsel for online filmjournalistik. Jeg har aldrig nogensinde set en nyhedsredaktør bruge nyhedsfunktionen på en så grotesk måde, altså til at spin'e en diskussion, som har fundet sted og kåre sig selv som vinderen.

Men det gjorde han selvfølgelig også dengang han lavede "Filmz mener"-nyhederne for at forsvare (eller benægte) sine bummerter (se "nyheden" her, som udsprang af diskussionen her).

Pas på med at sige den mægtige redaktør imod. Så laver han måske en nyhed om det og fortæller verden, at han/filmz viste sig at have ret.

Men den tid er naturligvis snart forbi.
Gravatar

#52 Geekalot 9 år siden

#51 du tror ikke bare du skulle have lade være med at lave en bruger igen og bare blive væk ? Jeg tror godt vi som er med i den diskution ved hvilke tråde der er snak om, men tvivler lidt på du har fattet den direkte handling i dem.
Gravatar

#53 MeAgain 9 år siden

Om ganske kort tid vil det ikke gøre nogen forskel. :]
Gravatar

#54 Geekalot 9 år siden

Dejlig nok sådan nogle som dig dukker op igen og igen, man kan altid glæde sig, når i forsvinder igen :)
Gravatar

#55 MeAgain 9 år siden

Godt at kunne bidrage til andres glæde :)
Gravatar

#56 Nagash 9 år siden

Geekalot & MeAgain: Gammel kærlighed? :D
Gravatar

#57 Lawman 9 år siden

#52, det som #51 skriver er jo rigtigt. Det er da vanvittigt dårlig stil og journalistisk forkasteligt, først at indgå i en debat med Kim Pedersen - (synes i øvrigt de begge var lige uintelligente at høre på uden argumenter med hold i) for derefter at lave en nyhed om det via sin ekstrabruger/sin lejesvend, og så bruge denne til at forsvare sine ikke eksisterende argumenter.

Ingen af dem svarer på deres moddebattørs spørgsmål, og så går man ind og laver sådan en nyhed her. Latterligt.
Gravatar

#58 Geekalot 9 år siden

#57 true, kan bare ikke det der med at oprette en bruger igen bare for at skal fryde/håne andre. Det stinker bare væk af dårlig personlighed. Så ser jeg hellere sådanne individer bliver væk.
Gravatar

#59 MeAgain 9 år siden

#56 - Vi har (overraskende nok?) ingen forhistorie, så vidt jeg kan erindre ;) selv om jeg kan se, at Geekalot har været her siden 2010, så husker jeg ikke at have snakket med ham før, men skal naturligvis ikke kunne udelukke det. Det har i givet fald ikke været særlig mindeværdigt.

#58 - Jeg er her ikke for at håne nogen, ikke engang dig. ;) Jeg er her for at få en sidste smag på forummet / hjemmesiden og så selvfølgelig for at se, om gangstalicious får et svar på sit spørgsmål.
Gravatar

#60 Geekalot 9 år siden

#49 fair nok, men hvorfor komme med de hånlige kommentarer, var det eneste der fik mig lidt i offensiven :)

Skriv ny kommentar: