På trods af at Oscar-showet er et traditionsrigt foretagende, så er det samtidig konstant under forandring. Der bliver ofte ændret i kategoriernes sammensætning, og nu har den populære instruktør og producer Judd Apatow, der har stået bag en lang række af det sidste årtis komediehits, foreslået en ny én: Lav en kategori udelukkende for komedier.

Se også: Officielt: Billy Crystal vender tilbage som Oscar-vært!

Apatow er af den overbevisning, at komedier nærmest altid bliver overset af Oscar-komiteen, hvorfor de burde få deres egen kategori. En af hans begrundelser er samtidig, at det var en stor succes, da det samme blev gjort for animerede film tilbage i 2001.

”Det lader ikke til at ødelægge noget for ‘Schindlers liste’, at ‘Tømmermænd i Vegas’ har sin egen kategori – det ødelagde ikke noget for animationsfolkene, da de fik deres,” udtaler Apatow.

Hvis en decideret komediekategori blev inkluderet, ville Oscar-showet derved følge i fodsporene på Golden Globes, der har opdelt spillefilm efter drama og komedie/musical siden 1952.

Men hvis komedier bør adskilles fra resten af de nominerede film, burde hele systemet så genreopdeles, eller er det fair, at komedier ikke skal konkurrere med andre genrer? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#1 Skeloboy 13 år siden

Nej, de burde de ikke.

Og jo, det er sværere for at en komedie at blive nomineret.

Det er dog en typisk: "eeej, jeg taber altid, så reglerne skal laves om"-kommentar :)
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#2 frahm-2 13 år siden

det er jo en diskussion, som er der hvert år, men hvis man laver en kategori for komedier, så kan man ligeså godt også lave en for action og gyser når nu man er i gang.
Det giver god mening at animation og dokumentar har deres egne kategorier, da det er genre, der er meget svære at holde op mod live-action fiktion. Det er rigtigt at Golden Globe har to adskilte kategorier, men ærligt talt, så fungerer det heller ikke lige godt altid.


Skeloboy (1) skrev:
Det er dog en typisk: "eeej, jeg taber altid, så reglerne skal laves om"-kommentar :)

Enig. Men selv hvis reglerne blev lavet om, så tvivler jeg på at Apatow ville få en Oscar alligevel.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#3 the_paki_don 13 år siden

Enig med jer begge.

Jeg synes også, at det er ærgerligt, at komedier har så trange kår til Oscars, men så må man altså "nøjes" med at lave en komediefilm, som folk elsker og som kan tjene styrtende med dineros i biffen og på hjemmemarkedet og når folk ser en på gaden, så siger de "Fuck, den var sjov den film! Tusind tak for den oplevelse".

I could manage. :)
Gravatar

#4 Skeloboy 13 år siden

Man kan jo sagtens se denne nu:

http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#5 JTToft 13 år siden

Og hvorfor mon, Hr. Apatow, komedier bliver "overset" af akademiet?
Fordi dramafilm stort set altid er bedre film end komediefilm. Sådan er det bare.
Gravatar

#6 frahm-2 13 år siden

JTToft (5) skrev:
Fordi dramafilm stort set altid er bedre film end komediefilm.

Sådan kan man ikke stille det op. Man kan jo sagtens kalde Sideways for en komedie for eksempel. Ellers har vi jo også Monty Python filmene, Mel Brooks film, Vild med Mary, Zombieland osv. Som jeg mener er fuldt ud ligeså gode som en stor del af de dramafilm, der bliver lavet.
Samtidig ved jeg ikke engang hvor jeg skal begynde, hvis jeg skal nævne alle de dårlige dramafilm jeg i min tid har set.

Det er dog rigtigt at en rigtig god dramafilm gør et indtryk som er sværere at ryste af sig end en rigtig god komedie.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#7 raylewis 13 år siden

kunne man få en for komediske roller skulle en del folk have en for tidligere roller eller for nye dårlige præstationer--steve martin,jim carrrey og chevy chase bør nok finde smokingen frem-
Gravatar

#8 wimmie 13 år siden

Næh...Så kunne man jo lave separate kategorier inden for enhver genre....

Er en komedie god nok, så skal den nok blive nomineret. Nej, det sker ikke så ofte, men det sker da ind imellem; se bare film som Little Miss Sunshine, Juno, Moulin Rouge, Sideways, Four Weddings and a Funeral, The Full Monty, An Education og Up in the Air der alle blev nominerede (samt en masse fra før 90'erne).

Men ja, det er da sjældent at en komedie vinder...

"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#9 BN 13 år siden

Golden Globe-prisuddelingen har interessant nok 2 kategorier for Bedste Film:

Bedste Film - Drama

Bedste Film - Komedie eller Musical

Om det er for at være sikker på at tilgodese de to sidstnævnte genrer, ved jeg ikke.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#10 Skeloboy 13 år siden

#9 - det nævner nyheden da også?
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy

Skriv ny kommentar: