Som tidligere skrevet her på Filmz skal Christopher Nolan stå bag en relancering af “Superman”, der indtil videre går under titlen “Superman: Man of Steel” – dog angiveligt ikke som instruktør.
David Goyer, der var med til at skrive Nolans to “Batman”-film, har allerede lavet en ny “Superman”-historie, som Nolan tidligere har beskrevet som ”fantastisk”.
Se også: Christian Bale var næsten Superman i “Batman vs. Superman”.
Nu er Nolan så i gang med at finde en instruktør til projektet og skulle i den forbindelse have lavet en liste over mulige kandidater, som han har haft møde med. Disse inkluderer prominente navne som: Tony Scott (“Unstoppable”), Matt Reeves (“Cloverfield”), Jonathan Liebesman (“Battle: Los Angeles”), Duncan Jones (“Moon”) og Zack Snyder (“Watchmen”).
En del af disse instruktører skulle dog være tvivlsomme, idet flere af dem allerede har større projekter planlagt – deriblandt Liebsman, som for nylig blev hyret til “Clash of the Titans 2”.
Under alle omstændigheder skal der snart findes en instruktør, idet Warner Bros. skal have filmen lavet senest i 2012, eftersom de i 2013 muligvis vil miste nogle af rettighederne til figuren.
Hvem synes du skal instruere den kommende “Superman”-film? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#111 filmz-Utyske 14 år siden
Tegneserier er ikke kun for børn og biblioteket findes jo stadig, så det er bare at gå i gang, hvis du vil udvide din horisont.
Mit gæt er, noget i deres stil der stemmer overens med et manuskript han roser så højt.
I lyset af hvor Goyer har hentet sin inspiration fra til de to Batman-film, ville det undre mig, hvis han ikke har taget et kig på det bedste fra de sidste 30-35 år af Superman.
#112 filmz-ab 14 år siden
Nå, det siger du ikke :-) Men......jeg går i gang....tror jeg :-) Har dog læst få styks, altså ikke Superman, men andre. Men jeg er ikke sååå fandens meget til at læse, men jeg har da haft glæde af Watchmen.
Ja, det må det være.