Todd Phillips forhandler om at instruere fortsættelse til “Joker” – Joaquin Phoenix er allerede på kontrakt til en sequel.

“Joker” er den eneste film med R-rating, der har solgt biografbilletter for over en milliard dollars. Nu er Warner Bros. begyndt arbejdet med “Joker 2”.

Todd Phillips og Scott Silver, der sammen skrev “Joker”, er hyret til at skrive “Joker 2”, skriver The Hollywood Reporter.

Joaquin Phoenix i titelrollen har allerede kontrakt på en fortsættelse, hvilket betyder, at han kommer til at gentage rollen som Arthur Fleck.

Phillips kommer til at tjene 100 millioner dollars på den første “Joker”, så det forventes, at han vil kræve en gigantisk kontrakt for at instruere “Joker 2”.

Således valgte Todd Phillips en præstationsbetinget aftale til “Joker” med 10-13 procent af indtjeningen i stedet for penge forud.

Todd Phillips har desuden præsenteret andre idéer til oprindelsesfortællinger for DC Films, der har takket ja til mindst et andet projekt fra “Joker”-instruktøren.

Læs også ‘Todd Phillips er åben for “Joker 2” – sådan skal den være‘.

“Joker” kostede kun 62,5 millioner dollars at producere, hvilket har gjort den historisk profitabel.

Det er den ny chef for DC Films – Walter Hamada – der står bag den nye DC-strategi om flere film på et mindre budget end floppet “Justice League”.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Miko666 5 år siden

det blir ikke en film jeg gider spilde min tid på
Gravatar

#2 HighFlyer15 5 år siden

Joker filmen fungerede fordi man var med på turen mens han faldt helt ned. Nu skal han slippe ud af en institution som man ikke "bare" gør? Filmen er jo baseret i et virkeligt univers. Eller får vi en film hvor han kun er derinde?
Han var jo ikke "klog" eller "smart". Han var normal, tog klovne makeup på og skød en gut på tv. THAT'S IT. Hvad kan man bygge videre på det?!
Gravatar

#3 Dalgaard 5 år siden

Jeg tænker nu den kan gå mange veje og jeg glæder mig allerede.
Jeg har selvfølgelig svært ved at se en 2er i samme stil.
Men Todd Phillips har jo selv sagt, at filmen kan tolkes forskelligt. Og hvis det er sandt, og hele filmen bare er en af jokerens historier, ja så kan han jo hvad som helst.
Men den bliver svær at overgå
Gravatar

#4 Bishop 5 år siden

Gravatar

#5 Mejse 5 år siden

spændende hvad retning de vælger at tage det i, kan jo ende med at være både godt og skidt at de ikke kan lave en alt for ligende film :)
Gravatar

#6 Mads47 5 år siden

#2 kalder du end mand der får adskillelige former for psykisk medicin for normal?

Jeg er spændt på ideen, men synes enlig ikke der er et behov for en forsættelse.
Gravatar

#7 thomas040 5 år siden

I'm a bot or I am not, joker am I.
Failure is a zero out.

Skriv ny kommentar: