Der er film, man kan se uden problemer med tømmermænd, og så er der film, som man nærmest får hovedpine af bare at se. Det er de film, hvis fortællinger er skruet således sammen, at ens hjerne kommer på overarbejde, og man tit efterlades som ét stort spørgsmålstegn, når rulleteksterne kører over skærmen.
Efter sigende skulle Christopher Nolans “Inception” være en sådan en af slagsen, men det er langt fra noget nyt, at filminstruktører leger med publikums forståelse af det, de ser på lærredet.
Se også: Vil publikum være for dumme til at forstå “Inception”?
LoveFilm i UK havde fornylig en afstemning, hvor “Vanilla Sky” – hvor Tom Cruise skiftevis spiller en vansiret og ikke-vansiret mand – kom på førstepladsen over verdens mest forvirrende film.
På de efterfølgende pladser fandt man film som “Mulholland Drive”, “Donnie Darko”, “The Matrix Revolutions” og en anden Nolan-film, “Memento”.
Også “12 Monkeys”, “Evigt solskin i et pletfrit sind”, “Rumrejsen år 2001”, “Revolver” og “A Clockwork Orange” fandt vej til listen over historiens største hjernevridere.
Hvilke film synes du er de mest forvirrende? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#101 Yossarian 14 år siden
Synecdoche, New York er nok en af de mest forvirrende film jeg har set, mest fordi plottet hele tiden springer frem i tiden.
#102 Eraserhead 14 år siden
#103 wimmie 14 år siden
#104 NP 14 år siden
Jeg har derimod nok bare en tendens til at vælge den mere detektiv-agtige tilgang, hvor ledetrådene samles og helst skal give et klart defineret udfald til sidst. Der skal være en skyldig. :) Jeg kan sagtens nyde et godt mysterie, men synes det er lidt tamt, hvis filmskaberne ikke kan få det til at gå op til sidst. Skrækeksemplet (omend fra bøgernes verden) er Peter Høegs afslutning på Frk. Smillas Fornemmelse for Sne med ordene: "Man kan kun afslutte det, man kender."
Men i Cachés tilfælde handler det nok mere om, at nyde turen henimod afslutnigen end selve slutningen. Og at flere forskellige tolkninger kan eksistere, er jo blot et bevis på, hvor åbent filmen er konstrueret.
#105 Lord Beef Jerky 14 år siden
Udover det synes jeg bestemt man skal skelne imellem komplekse film og forvirrende film. Det er ikke to ting der nødvendigvis hænger sammen.
#106 wimmie 14 år siden
Enig! Jeg synes f.eks. kun at Memento er forvirrende hvis man ikke følger ordenligt med eller kun ser noget af filmen - ser man hele filmen og har fulgt godt med, så handler det egl. bare som lige at "fange fidusen" i måden den er skruet sammen på :)
#107 Lord Beef Jerky 14 år siden
#108 Skeloboy 14 år siden
Så kan jeg da lige fortælle det :)
Nudansk ordbog - forvirring:
1) en tilstand, hvor man blander ting sammen og er usikker på, hvad man skal tro eller gøre
2) en situation, hvor det er uklart, hvad der sker
#109 filmz-Bruce 14 år siden
#110 Skeloboy 14 år siden