Disney Plus var hovedårsagen til opkøbet af Fox, afslører Disney-chef Bob Iger.

Efter Disney-opkøbet af Fox er “X-Men”-franchisen blevet en del af Marvel Studios og dermed fremtidens MCU. Men det er ikke årsagen til Fox-købet.

I stedet forklarer Disney-chef Bob Iger, at Fox-købet er en del af Disneys streaming-strategi med lanceringen af Disney+ senere på året:

”Vi havde ikke foretaget det køb, hvis vi ikke havde besluttet at gå vejen med streaming,” siger Iger til CNBC.

Disney-chefen uddyber, at Fox-købet vil sikre rigeligt med katalog-indhold til streaming-tjenesten i begyndelsen.

Således er det eksempelvis blevet afsløret, at alle sæsoner af Fox-serien “The Simpsons” kommer til Disney Plus.

Du kan få en oversigt over indholdet på Disney+ lige her.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Mejse 5 år siden

var der nogensinde tvivl om at det var grunden ? :)
Gravatar

#2 Geekalot 5 år siden

Plus deres store valg af film de har lavet gennem tiderne. Bliver hvert fald en streaming kanal jeg glæder mig til :)
Gravatar

#3 Kim Pedersen 5 år siden

#1: Nu må du ikke drille Filmz. Ordet "afslører" er jo blevet filmz allermest benyttede. Det har endda overhalet ordet "Marvel",.
Gravatar

#4 Nagash 5 år siden

Jeg har da hele tiden tænkt, at det handlede om rettigheder til distribution af den de gamle Star Wars film, for dem havde Fox da retten til. Så ja, de skulle jo bruge Fox for at kunne streame dem. Og selvfølgelig også hele X-Men bagkataloget.
Gravatar

#5 BlackJesus 5 år siden

At man kun gider at bruge tid på at skrive nedladende om en side må være så deprimerende.

Skriv ny kommentar: