Ryan Reynolds vender tilbage en tredje gang i rollen som Deadpool.
Marvel Studios har hyret manuskriptforfattere til en kommende “Deadpool 3” – Ryan Reynolds gør comeback i titelrollen.
Det er søstrene Wendy Molyneux og Lizzie Molyneux-Loeglin, der er blevet udvalgt til at skrive “Deadpool 3” for Marvel Studios, erfarer Deadline.
De erstatter makkerparret Rhett Reese og Paul Wernick, der har skrevet “Deadpool” og “Deadpool 2”.
“Deadpool 3” bliver den første i franchisen til at blive produceret af Marvel Studios efter Disney har opkøbt Fox.
Derfor har der været tvivl om, hvorvidt “Deadpool 3” får lov til at beholde sin R-rating, da de øvrige MCU-film har en familievenlig PG-13-rating.
Men kilder erfarer, at MCU-chef Kevin Feige har accepteret at beholde en R-rating til “Deadpool 3”.
Læs også ‘“Deadpool”-skaber med trist nyhed: Kommer måske ikke en 3’er‘.
Det vides endnu ikke, om “Deadpool 2”-instruktør David Leitch returnerer som instruktør.
#1 Ryder666 4 år siden
Jeg så 1'eren, som var fyldt med danske og møgelendige referencer. Jeg skulle aldrig ha set den med dansk tekst. Især ikke når man(hvis jeg husker rigtigt) nævner Roskilde Festival i en sætning, som intet har med den punchline at gøre, som oprindeligt blev nævnt af en af karaktererne...det bliver ret utroværdigt, hvis referencer ikke oversættes korrekt, for man kan ikke sige at det blot er ligegyldigt, eller at det er en relevant replik...at oversætte til dansk.
Hvis jeg ser 2'eren, bliver det nok med engelsk tekst...medmindre de har skåret drastisk ned for overforbrug af danske referencer.
#2 Gorman 4 år siden
#3 Juhler 4 år siden
Det var noget med Uffe Holm og Randers Festuge, det var helt åndssvagt.
#4 Johnny42 4 år siden
#5 Moses616 4 år siden
#6 Ryder666 4 år siden
Du har ret, det var åndssvagt.
#4
Okay, håber også at han lyttede til kritikken. Måske får 2'eren en chance i aften.
#7 BlackJesus 4 år siden
Husker Deadpool 2 ligeså god som 1'eren.