DR fik hele to Emmyer, da de sent i aftes blev tildelt i New York. DR deltog med serierne “Unge Andersen” og “Ørnen”.

“Ørnen” vandt for bedste udenlandske dramaserie, mens “Unge Andersen” vandt for bedste udenlandske miniserie.

Den populære dramaserie var i konkurrence med “The Cadets” fra TV Channel Russia, der handlede om russiske soldater i Stalingrad under Anden Verdenskrig. Samtidig konkurrerede DR med de to BBC-serier “New Tricks” og “Spooks”.

Miniserien Unge Andersen konkurrerede med “Hoje é dia de Maria” fra TV Globo i Brasilien og “Julie Chevalier de Maupin” fra Alma Productions/Mascaret Films i Frankrig samt “Hamburg Cell” fra den britiske Channel Four.

TV 2 Zulus “FC Zulu” måtte dog gå tomhændet hjem. TV 2 dokumentaren “Prostitution bag sløret” tabte samtidigt til en svensk dokumentarfilm.

Lars Grarup, tv-chef for DR, gav umiddelbart lige efter prisuddeling et interview over telefonen til Ritzau:
”Vi er verdensmestre i at lave lange dramaserier, og det var ikke nogen tilfældighed, at vi blev nomineret til prisen.”

Det er tredje gang DR vinder ved en Emmy-uddeling, og det er den fjerde Emmy DR modtager. DR fik i 2002 en Emmy for “Rejseholdet”, som blev skrevet af forfatterne Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der også står bag “Ørnen”. I 2003 fik DR en Emmy for tv-serien “Nikolaj og Julie”.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#21 stefsims 19 år siden

Jeg synes ham dansefætteren er en ørn.

Tillykke til DR. Dejligt at se I fik noget for vores licenspenge.
That movie has warped my fragile little mind.
Gravatar

#22 filmz-mr. larsen 19 år siden

rejseholdet yes sir!! ørnen nej tak!!!....
Gravatar

#23 chandler75 19 år siden

# 16 Well... "Vild med Dans" har også 1,4 mio. seere i gennemsnit - finalen havde endda 1,9 mio.

Jeg skal ikke udtale mig om "Ørnen" da jeg ikke har set den, men seerbarometret er ikke altid en indikator for succes :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#24 filmz-DonDiegoDeLaVega 19 år siden

Fed serie.. og David Owe er sq en ørn, fedt han vandt i Vild med dans - han er danmarks svar på Tom Cruise ;-)
Gravatar

#25 läkerol 19 år siden

Det kunne jeg ikke være mere enig i :D
Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure.
Gravatar

#26 MikkelHJ 19 år siden

Jeg kan godt lide Ørnen, men Vild med dans siger mig ikke en pind. Jeg synes for eksempel en figur som Frandsen er fantastisk. Og hvad er der nu i vejen med overdreven handling? Det er en dramaserie og ikke en dokumentar eller Station 2. Hvad så om Hallgrim får styret en lastbil fyldt med sprængstoffer med en junkie bag rattet væk fra en skole og ud på en mark sekunder før sprængning og lige nøjagtig selv når at springe ud i sidste øjeblik, mens både junkien og bilen ryger i luften?

Gad vide om David Owes glæde ved at vinde overskygges lidt af, at han ikke kom med til New York og modtage Emmyen?
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#27 jessup 19 år siden

Jeg så det første hele afsnit af ørnen i søndags - ærgeligt at CIA manden skulle ses som lunatic og ikke en CIA mand som alle andre - det ville have været modigt.

Desværre var plottet alt for forudsigeligt.
This is just until June

Skriv ny kommentar: