Der har floreret rygter om en potentiel, tredje “The X-Files”-spillefilm, lige siden den forrige, “The X-Files: I Want to Believe” udkom i 2008. Dén film, som foregik efter den oprindelige “The X-Files”-tv-serie (1993-2002), tjente dog ikke nær så mange penge, som 20th Century Fox havde håbet, så derfor har seriens skaber, Chris Carter, haft svært ved at få søsat “The X-Files 3”.

Se også: Udkommer “The X-Files” på Blu-ray næste år?

Men i et nyt interview med Empire afslører Carter, at han stadig leger med tanken om at lave endnu en film om FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully: ”Det er helt op til 20th Century Fox at beslutte, om der skal laves endnu én… Jeg tror, vi alle er interesserede i at samle truppen igen. Jeg har en idé til en tredje film. Vi har nu passeret koloniseringsdatoen (i serien får man at vide, at rumvæsnerne vil kolonisere Jorden den 22. december 2012, red.), og det ville vi ikke ignorere i en potentiel, tredje film.”

Den oprindelige “The X-Files”-serie bestod af både særskilte, selvstændige episoder og de såkaldte mytologiafsnit, der fortalte én sammenhængende historie på tværs af føljetonens i alt ni sæsoner. Carter bekræfter, at hvis der kommer en “The X-Files 3”, så vil den tage udgangspunkt i de sidstnævnte episoder: ”Da vi lavede den anden film, havde vi kun penge nok til at fortælle en selvstændig fortælling. Men vi vil gerne bygge videre på mytologien.”

Carter fortæller i øvrigt, at han har skrevet en helt særlig rolle i filmen til Simon Pegg (“Star Trek Into Darkness”, “Shaun of the Dead”). Pegg er selv en stor “The X-Files”-fan og nævnte ofte den prisbelønnede serie i sin egen komedieserie, “Spaced”, for mange år siden.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 Ericmase 11 år siden

DO IT!!!! Er der forresten ikke spoiler for dem der overhovedet ikke så "The X Files"-serien?

Som jeg skrev tidligere:

I den sidste episode i sæson 9 siger The Cigarette Smoking Man/CGB Spender at verden vil blive angrebet af aliens i 2012. Det er DET den skal handle om!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#2 Slettet Bruger [3828361309] 11 år siden

Der må vel også være en udløbsdato for spoilere, X-Files stoppede trods alt for over 10 år siden. :)
Gravatar

#3 MOVIE1000 11 år siden

Håber på en 3er, men frygter at det måske kan blive til en genindspilning.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#4 Lord Beef Jerky 11 år siden

Hellere en genindspilning end endnu en film på samme niveau som 2'eren.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#5 Snaden 11 år siden

Fy føj da. Gillian Anderson er godt nok stadig en frækkert.

Med hensyn til endnu en X-files film, så er det bestemt ikke noget jeg længes efter. De 2 film der allerede er lavet, var ikke videre gode.
Gravatar

#6 David Munch 11 år siden

Altid ja tak til mere X-files og Anderson... 8)
Gravatar

#7 wiseguy 11 år siden

Snaden (5) skrev:
Fy føj da. Gillian Anderson er godt nok stadig en frækkert.


Hun er helt klart blevet frækkere med årene - har lige set tv-serien The Fall med hende, som bestemt ka' anbefales både af den ene og anden grund.

X-files filmene formåede aldrig helt at leve op til mine forventninger, men man røg jo nok på 3eren, hvis den kom!

Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#8 Nagash 11 år siden

Her er lidt hyggesnak fra dette års Comic Con. Der snakkes en del om en kommende X-Files film:
Gravatar

#9 elwood 11 år siden

Ro ro ro min båd...
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#10 The Insider 11 år siden

#9,
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: