Franchises er blevet en fast og stadig større del af filmens verden. Kendte varemærker får kunder i butikken, siger de. Derfor er der i 2014 gamle kendinge på biografprogrammet: “X-Men”, “Anchorman”, “Spiderman”, “Dum og dummere”, “Far til fire”, “Klassefesten”, “Krummerne” og listen kunne blive ved og ved – som en franchise.
Hos de store streaming-tjenester – HBO Nordic, Viaplay og Netflix – er taktikken en lidt anden. Med kæmpesuccessen “Game of Thrones” ville det jo være nærliggende at tro, at der nu skulle spules fantasyserier ud til alle fans af “Game of Thrones”. Men nej.
Analysen hos serieselskaberne er ikke, at “Game of Thrones” er elsket, fordi det er fantasy, men derimod fordi det er kvalitet. Selvfølgelig fortsætter de gamle serier – inklusive “Game of Thrones” – med flere sæsoner, men de nye serier peger i nye og originale retninger.
Hos HBO skal vi på pirattur med “Black Sails”, Viaplay har allerede gang i koldkrigsserien “The Americans”, og Netflix kunne forleden meddele, at de i år blænder op for “The Epic Adventures of Marco”. Ingen kendte koncepter, men originale sats.
Filmens verden har stadig masser af friske film på vej i 2014, men franchise-tendensen er klar. Da “Twilight”-filmserien stoppede, var nærmest samtlige filmstudier ude med et forsøg på en andenrangsafløser. Alle dumpede. Det er nemlig ikke franchisen, publikum elsker – det er kvaliteten.
Kvaliteten er det, der afgør, om en film eller tv-serie får succes. Sådan har det altid været – publikum er ikke blevet (dum og) dummere, og det lader det til, at streaming-tjenesterne er mest bevidste om for tiden. Så vil du have noget originalt, er det på nettet, du skal lede i 2014.
Hvad mener du?
#11 Lord Beef Jerky 10 år siden
#12 Nagash 10 år siden
Men "kvalitetsfilm" findes der nu også stadig virkelig mange af. De bliver bare ikke eksponeret så meget, som de store blockbusters gør.
Jeg vil faktisk vove den påstand, at hvis man gider gøre en indsats, så kan man finde mange flere originale film i dag, end man kunne i gamle dage. Du skal bare turde bevæge dig udenfor de største Hollywoodselskaber. Begynder man bare, at bevæge sig ud i de store selvskabers små søsterselskaber, så finder man skam masser af små perler.
Det sjove er bare, at rigtig mange af de film, som tales om hele tiden, er de knap så originale gengangere. Men de serier som hele tiden tales om, er de langt mere originale af slagsen.
#13 X&O 10 år siden
#14 Lord Beef Jerky 10 år siden
#15 Fredag 10 år siden
#16 Lord Beef Jerky 10 år siden
#17 tricopulus 10 år siden
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#18 Kviesgaard 10 år siden
Jeg synes ellers, at jeg læste en anmeldelse af den her på siden, at den skulle være stinkende dårlig?
#19 Lord Beef Jerky 10 år siden
#20 Michael Andersen 10 år siden
Hvad med andre populære tv-serier så?
I kølvandet på successen fra f.eks. "Mad Men" dukkede der lige pludselig en række serier som foregik i 60'erne frem: bl.a. "Pan Am" og "The Playboy Club".
Ligeledes med "Lost" så man opskriften derfra finde vej til "Invasion" og "Heroes". "Cashmere Mafia" og "Lipstick Jungle" havde nok ikke set dagens lys uden "Sex and the City", og der er uden tvivl mange flere serier som er blevet sat i verden pga. andre tv-succeser.